verybigimage
PrivatøkonomiUdgivet

Vi gør Lunar bedre: Det kommer der til at ske

Vi åbner maskinrummet. Kom med på rejsen mod at åbne en ny bank, der gør tingene på en anden måde. Læs her, hvad der kommer til at ske.

Siden Lunar startede har vi ønsket at lave en anderledes bank, der gør det nemmere at styre sin økonomi og måske endda sjovere at håndtere sine penge.

Vi har altid udviklet Lunar i tæt samarbejde med jer, der bruger os hver dag. Derfor er det også jeres prioriteringer, der slår hårdt igennem i den liste af ting, vi arbejder på.

Vi lærer allerede nu rigtig meget af vores brugere, og den samtale er kun lige startet!

Det seneste halve år har vi arbejdet på at bygge vores egen bank fra bunden, og den er vi snart klar til at åbne sammen med jer. Vi starter med et overblik over, hvilke nye muligheder, vi har givet jer de seneste tre måneder, hvad I kan forvente inden for de næste tre måneder og hvad, der kommer inden for seks måneder.

HVILKE FEATURES HAR VI LANCERET DE SIDSTE TRE MÅNEDER?

Invest - vi har gjort aktiehandel nemmere end nogensinde. 

Benefits - på nogle af de brands, som vores brugere elsker. Det betyder rabatter inden for mode, fitness, rejser, rengøring, transport og alt derimellem. Det hele er samlet i appen. 

Charity - donér gebyrfrit til Røde Kors. Vi har fordoblet donationer til brandene i Australien, og nu kan du støtte alt fra hjemløse til børn på flugt.

Samlelån - Få overblik, spar penge og bliv hurtigere gældfri ved at samle op til fem lån i ét.

HVAD VI KNOKLER FOR AT TILBYDE DE NÆSTE TRE MÅNEDER

Premium-abonnement 💎 Premium bliver en mulighed for at opgradere bankoplevelsen i Lunar. Det er en løsning, der samler en række fordele og nye features, og opfylder et stort krav fra brugerne: At man kan bruge Lunar som sin primære bank. Hvad det kommer til at koste, fortæller vi, når banken åbner. Man kan også fortsat bruge Lunar gratis.

  • Vælg mellem tre lækre kortdesign
  • Få fuld rejse- og bagageforsikring i hele verden. Vi dækker også din selvrisiko, når du bor i Airbnb
  • Intet valutatillæg på brug af kort i udlandet
  • Gebyrfrit at hæve penge i automater i hele verden
  • … og meget mere!

Valgfri pinkode! ⭐️⭐️⭐️⭐️ En af de ting, der gør en forskel, når du ikke bruger kontaktløs betaling og et af de store ønsker fra brugerne. Når du skal vælge kort, vælger du også din egen pinkode.

Indlånsrente! 📈 Mens mange kun tænker på negative renter, går vi den anden vej. Når vi åbner den nye bank, bliver det med et tilbud om at få renter på nogle af de penge, du har på kontoen. Hvor meget og hvordan, fortæller vi, når banken åbner.

Åbner for andre statsborgere! 🌐 Gode nyheder til de mange expats, udenlandske studerende og ikke-statsborgere i Danmark. Vi åbner for andre statsborgere - så længe, man bor i Danmark.

Virtuelle kort! 📱Du får virtuelle kort, der er rent digitale. Ingen plastik, men langt større sikkerhed, når du handler på nettet. Du kan skifte sikkerhedskode efter hver transaktion, så du ikke skal bekymre dig om kortsvindel.

Flere konti! 🧾 Vi opfylder et højt ønske, og der kommer flere konti i appen. Det giver endnu bedre muligheder for at styre din økonomi og få op til tre forskellige kort til hver sin konti. En til budget, en til mad og måske en til fornøjelse. Du bestemmer!

Business upgrade! 🖇 Vi lancerer betalingsservice og leverandørservice, så du nemt kan kan håndtere betalinger til og fra dine kunder og leverandører. Du får også overførselsservice, som nem overførsel af løn, ATP, A-skat og pension til dine medarbejdere. Du får flere konti, så du kan holde styr på momsen og én balance, så du slipper for at toppe op mellem konto og kort.

HVAD VI GERNE VIL GIVE DIG INDEN FOR SEKS MÅNEDER

Fælleskonti! 👨‍❤️‍👨 Én af de ting, der skal til for at samle sin økonomi hos os er, at I kan dele konto med hinanden. Vores kommende fælleskonto giver mulighed for, at I kan få fællesøkonomi - fuldstændigt eller i små skridt. 

Mobilbetalinger 📲 Mobile betalingsløsninger. Vi ved, at det er noget, som I virkelig efterspørger, og det er højest på vores liste over det, vi gerne vil lancere. Vi får rigtig mange spørgsmål på chatten, på sociale medier og mange kender nok svaret: Vi kommer ikke til at gå stille med dørene, når vi kan åbne for det. Vi er helt sikkert ikke de første - forhåbentligt bliver vi ikke de sidste.

Vi skal have det helt rigtige fundament klar som en forudsætning for, at vi kan udrulle mobilbetalinger. En af de store milepæle er, at vi i januar fik vores egen Principal License fra VISA. Det betyder, at vi nu selv kan udstede kort og derfor kommer tættere på at kunne gå i luften med mobile betalingsløsninger.

Green Card! 🌱 Vi vil bruge bank til at skabe en bedre verden. Vi giver dig mulighed for at gøre en forskel, når du bruger penge. I Lunar er vi født med det formål, at “things change, banks should too” - men vi skruer op for muligheden for, at vi selv, og vores brugere, kan gøre en reel forskel for kloden 🌏

Lunar-lån 💰 Vi kommer med Lunars egne lån. Helt ligetil og simpelt. Med fuld indsigt i kreditvurderingen og fuld kontrol for den, der låner pengene. Til for eksempel at sætte lån på pause.

Metalkort 💳 Indgraverede. Flotte. Dem glæder vi os til.

DER KAN BLIVE VENTETID FOR NYE BRUGERE ⏳

Vi vil være den bank, der hurtigst kan få nye kunder om bord og igennem systemerne, og ventetid er ikke vores kop 🍵 i Lunar.

Vi har bygget en helt ny bank fra bunden, og den vil vi gerne byde nye kunder velkommen i. Alternativet er, at nye brugere kommer i gang i vores gamle system - og næsten med det samme skal bestille nyt kort og konto. Det besvær vil vi gerne spare alle for, hvilket resulterer i lidt længere ventetid.

Der kan godt gå nogle uger fra en helt ny bruger har gennemført sin ansøgning til vi kan åbne døren. Vi vil gøre alt for at holde jer i loopet, mens I venter, og fortælle om de ting, I har i vente på den anden side.

NUVÆRENDE BRUGERE SKAL FLYTTES - DET KAN TAGE LIDT TID 🏦

Vi skal også have vores fantastiske eksisterende brugere med over i den nye bank. Det betyder helt konkret, at man modtager en mail og besked i appen fra Lunar om, at man skal bestille nyt kort. Så starter rejsen.

Når man har valgt nyt kort og sin egen pinkode, har man nøglerne til den nye bank, og det er egentlig bare at læne sig tilbage.

Det tager tid at få rykket over 140.000 brugere - og vi er derfor klar over, at det kan være frustrerende, at man ikke bliver de første, der får adgang til vores nye produkter.

Vi flytter alle eksisterende kunder over så hurtigt som muligt - men vi kommer til at bede om en smule tålmodighed. Til gengæld kan du fortsat bruge din Lunar-konto, som du kender den.

VI TAGER DET BEDSTE FRA DE BEDSTE

Vi kommer fortsat til at teame op med de bedste virksomheder, der har udviklet de skarpeste produkter. Ligesom vi i dag har Tryg på forsikring, Basisbank på lån og Saxo Bank på investering.

Det gør vi, fordi vi tror, at vi kan give brugerne en langt bedre oplevelse og endnu federe produkter ved at samarbejde med de bedste - og samle det hele i én app.

Det kan vi gøre, fordi vi bygger på den nyeste teknologi, har valgt en helt åben tilgang og er cloud-baserede.

HVAD ER DET, VI VIL GIVE JER PÅ LANG SIGT? 💥

Forestil dig en bank, der er så personlig og digital, som den kan blive. Hvor du kan have hele dit økonomiske liv samlet, og hvor vi uden skjulte gebyrer gør dig endnu bedre til selv at styre din privatøkonomi.

Har du ekstra penge på kontoen? Få dem til at gro og investér dem i aktier i Invest så enkelt som muligt. Mangler du penge på kontoen? Så vil vi tilbyde enkle og gennemskuelig lån uden gældsfælder. Vil du købe en lejlighed? Så vil vi gerne give dig mulighed for at gøre det med et swipe.

Dét er vores mål.

Vi samler de skarpeste produkter fra de bedste udbydere til dig i én app. Vi kalder det selv for en finansiel super app - og vi glæder os til skridt for skridt at gøre den vision til virkelighed sammen med jer.

Vi er meget spændte på at lukke op for en ny måde at skabe bank på sammen med jer.

Hilsen

Team Lunar