verybigimage

Why we sometimes freeze a lunar account.

Det er frustrerende og stressende, hvis du får besked om, at din bankkonto er blokeret, og du ikke kan komme ind til den. Vi vil gerne forklare, hvorfor en konto kan blive spærret, og hvad vi gør.

Det er frustrerende og stressende, hvis du får besked om, at din bankkonto er blokeret og du ikke kan komme ind til den. Det kan virke helt uforståeligt, og du kan føle dig magtesløs. Alligevel er det noget, som banker bliver nødt til at gøre en gang imellem for at beskytte dig som kunde og for at bekæmpe mulig finansiel kriminalitet.

Vi vil gerne forklare, hvorfor en konto kan blive spærret, og hvad vi gør.

Vi vil passe på dig - og det kan betyde, at konti skal spærres.

Som alle banker skal vi sørge for at beskytte vores kunder og os selv mod kriminel aktivitet. En del af den opgave er, at vi nogle gange fryser, blokerer eller spærrer konti.

Vi kan spærre en konto med det samme i situationer, hvor der er mistanke om, at andre personer har fået adgang til din konto og forsøger at stjæle dine penge eller misbruge din konto til at føre midler, der kan stamme fra kriminelle handlinger gennem din konto.

Det kan bekæmpe finansiel kriminalitet at spærre en konto.

Finansiel kriminalitet er et seriøst og reelt problem i Danmark. Det påvirker både samfundsøkonomien og kan have store personlige konsekvenser og omkostning for dem, det går udover.

Derfor skal vi hele tiden forbedre vores systemer og udvikle vores syn på og tilgang til kriminalitet - for der kommer hele tiden nye metoder. Vi kan ikke give en konkret liste over de ting, som får vores alarmer til at ringe, for så vil kriminelle lynhurtigt finde en ny vej igennem. Og som sagt, så ændrer og tilpasser vi løbende vores overvågning.

Overordnet vil vi gerne forklare, hvad der kan få os til at spærre en konto:

  • Hvis der er mistanke om, at andre bruger kontoen. Det handler om din sikkerhed som kunde, og hvis nogen forsøger at trække penge ud af din konto uden du ved det.
  • Der er usædvanlig aktivitet. Der er nogle fællestræk, hvis en konto misbruges til kriminel aktivitet. For at beskytte folks penge og forhindre kriminelle i at gøre noget ulovligt, blokerer vi en konto, hvis der sker noget mistænksomt. 

Vi blokerer konti, hvis vi tror dine penge er i fare.

Hvis vores systemer tror, at andre end dig har adgang til din konto, så blokerer vi den for at beskytte dig og dine penge. Hvis vi kan få bekræftet, at det kun er dig, der har adgang - så hæver vi blokeringen.

Vi kan ikke fortælle præcis hvorfor, vi spærrer en konto.

Som vi har forklaret tidligere, kan vi ikke fortælle lige præcis, hvorfor en konto blokeres - for det vil give kriminelle mulighed for at omgå vores systemer.

Hvis du har fået spærret adgang til din konto, er det ret sandsynligt, at vi ikke har tilladelse til at fortælle dig hvorfor. Det forstår vi kan være meget frustrerende, og det er ikke fordi vi har lyst til at være tavse. Men vi ved, at de kriminelle også kan finde på at spille uskyldige og forsøge at få viden om vores systemer, så derfor fortæller vi ikke om vores regler - heller ikke til dig.

Der er mennesker bag systemerne.

Når vores systemer fanger mistænkelig aktivitet, så er der altid en person, der også kigger på sagen. Hvis der er en reel bekymring, så reagerer vi naturligvis på det og tage fat i dig for at høre om alt er, som det skal være.

Sociale medier fortæller ikke altid hele historien.

Det er desværre en meget brugt metode af kriminelle, at de forsøger at afpresse banker på sociale medier eller truer vores medarbejdere. Og vi kan og må ikke hverken bekræfte, at nogen er kunde eller fortælle andre, hvorfor vi måske har spærret en konto. Derfor kan vi ikke andet end at være tavse i de situationer - også selvom det kan virke som om, vi prøver at løbe fra vores ansvar.

Vi vil hellere selv hænges ud end at hænge nogen kunder ud.

Vi kigger alle sager grundigt igennem, og når der bliver begået fejl, så indrømmer vi det gerne, undskylder og gør hvad vi kan for at hjælpe vores kunder godt videre. Når det gælder sikkerhed og bekæmpelse af kriminalitet, vil vi hellere gøre for meget end for lidt - også selvom det desværre kan ramme kunder, der intet forkert har gjort.

Do like 650,000 others, get Lunar now.

Sign up for Lunar and get a free account and digital card, so you can pay with Apple Pay and Google Pay. You can even try Lunar without leaving your current bank.