Få Lunar Business og betalingsløsning i ét. Tilbyd dine kunder de bedste betalingsmuligheder og få din webshop til at sælge mere.
Webinar:
9 tips til at øge salget i din webshop
Redskaber du kan bruge
Hvad er de vigtigste redskaber og virkemidler til at øge salget i din webshop? Hvordan undgår du, at folk falder fra, før de har afsluttet købet? Og hvad er den sikre vej til flere konverteringer?
Det får du svar på i vores webinar, "9 tips til at øge salget i din webshop".
Se de 9 tips i videoen herunder præsenteret af partner i Obsidian Digital, Halfdan Timm, og Lunars salgsleder, Camilla Frøsig. Du kan også læse de 9 tips under videoen.
9 tips til at øge salget i din webshop
1. Tilføj de vigtigste e-mail-automation-flows
De vigtigste flows, du bør sætte op, er:
- Velkomst
- Abandoned browser
- Abandoned cart
- Post purchase
Når du har sat dem op én gang, kører de automatisk af sig selv. Du skal ikke være bange for at sende folk for mange mails. Undersøgelser viser, at folk kan holde til op mod tre mails om ugen fra samme afsender, så længe det er relevant.
Husk, at du skal have tilladelse til at sende markedsføring. Det kan du få, når du beder om folks mail på din hjemmeside.
Gør det fx via en Sleeknote-popup, hvor du giver dem noget mod, at du får deres e-mail.
2. Tilføj de rigtige betalingsløsninger
Jo nemmere, dine kunder kan betale, jo flere konverteringer får du. Da kunder har forskellige præferencer, bør du tilbyde forskellige betalingsmuligheder. I Danmark er kortbetaling mest populær efterfulgt af MobilePay og Paypal.
Vær opmærksom på, at der er stor forskel i pris. Nogle betalingsløsninger opkræver både for abonnement, indløsning og transaktioner.
Find derfor et prisvenligt sted såsom Lunar Payments, hvor du kun betaler for transaktioner.
3. Lad kunderne skrive sig op til at få besked, når produkter kommer på lager igen
Hvis du har Magneto, WooCommerce, Shopify, PrestaShop eller lignende, findes der færdige app/moduler, du kan installere, som lader kunderne få besked, når produkter igen kommer på lager.
Det tager kun op mod 30 min. at sætte op, og det er en af de værktøjer, som har den højeste omsætningsværdi pr. udsendt mail.
4. Pushnotifikationer
Nogle omsætter meget på pushnotifikationer. Andre får ikke så meget ud af det. Der er generelt forskellige holdninger til dem, så pas lidt på med at bruge dem.
Brug dem fx på mærkedage såsom Black Friday og fars dag.
5. Affiliate-program med attraktiv kommissionssats
Med affliate får du andre sider til at sælge dit produkt, og så giver du dem en del af beløbet, hvis produktet bliver solgt - fx mellem 5 og 20%.
Det er en virkelig god kanal, fordi det kun koster dig noget, hvis det virker.
Fra et forbrugerperspektiv kan det være en mere subtil måde at lave marketing på, fordi det virker mindre reklameagtigt.
6. Exit intent i checkout: Hvorfor fuldfører folk ikke købet?
Indsæt en pop-up, når folk forlader checkout uden at fuldføre købet, så du kan finde ud af, hvorfor de ikke køber.
I pop-uppen kan du fx spørge, hvordan du kan forbedre din service. Det kan give dig værdifuld viden, som du kan bruge til at øge din konverteringsrate.
7. Hastighedsoptimering - den sikre vej til flere konverteringer
Det er super vigtigt, at din webshop ikke loader langsomt. En undersøgelse viser, at nogle få sekunder gør en stor forskel i konverteringsraten.
I undersøgelsen gav 2,4 sekunders loadtid en konverteringsrate på 1,9%, mens en loadtid på 5,7 sekunder gav en konverteringsrate på 0,6% - altså et fald på næsten 75%.
Brug fx Google PageSpeed Insights til at se ranking på din URL og til at få at vide, hvordan du kan optimere din side - og dermed også øge din konverteringsrate.
Det vil samtidig betyde bedre ranking på Google.
8. Autentiske produktvideoer hæver konverteringsraten
Jo mere autentiske, dine produktvideoer/annoncer er på social medier, jo bedre. En fordel ved det er også, at det ikke kræver et stort produktionshold, da du kan nøjes med at filme med mobilen.
Brug fx TikTok Ad Library til inspiration. Her kan du se annoncer inden for forskellige brancher, og du kan også se, hvilke der performer bedst.
9. SMS er den glemte kanal til “en gang imellem”
SMS kan være effektivt, men mange bruger det ikke. Derfor kan du også nemmere skille dig ud her, og SMS har typisk en større åbnings- og konverteringsrate end e-mail.
Husk, at folk skal give tilladelse til, at du må sende SMS til dem. Du kan fx have et felt i dit checkout-flow, hvor folk klikker det af.
Der findes forskellige værktøjer til SMS - blandt andet inMobile.