verybigimage
InvesteringUdgivet Opdateret

Lunar advarer imod investeringssvindel

Investeringssvindel er, hvis du får frarøvet penge af kriminelle, der lokker med falske lukrative investeringsmuligheder, såsom aktier, obligationer, kryptovaluta el.lign. Investeringssvindel bliver mere og mere udbredt, hvorfor man bør være ekstra påpasselig, før man investerer på nettet mod råd fra andre.

Sådan foregår det.

De klassiske svindelnumre går ud på, at man bliver kontaktet på mail, sociale medier eller via diverse beskedtjenester. Her får man at vide, at man har nogle penge stående på en frossen konto, hvor man mod en mindre betaling kan låse op for disse penge og få et større beløb udbetalt. Problemet er dog, at man aldrig får disse penge udbetalt, og svindlerne blot prøver at lokke flere og flere penge ud af dig.

Det er derfor en god ide at dobbelttjekke, før man laver nogle investeringer, og søge råd hos f.eks. familie og venner. En anden god tommelfingerregel er, at hvis investeringen er for god til at være sand, så er det oftest sådan.

5 gode råd mod investeringssvindel.

1: Lav et baggrundscheck - hvilket firma eller privatperson er det, der kontakter dig, og hvorfor får netop DU denne mulighed?

2: Hvis du aldrig tidligere har investeret i f.eks. krypto, giver det så mening, at du har en masse penge stående?

3: Vær kritisk over for investeringer, der garanterer hurtige afkast

4: Udlever aldrig personlige oplysninger til folk, du ikke kender

5: Vær opmærksom på mailadressen som afsender skriver fra. Normalt har virksomheder deres egen mailadresse, såsom Lunar der har @lunar.app Derfor er det en god ide at se, om mailen kommer fra virksomheden, som personen udgiver sig for at være fra, eller om det f.eks. er en gmail eller hotmail.

For at lære mere om emnet, kan du besøge Finans Danmarks artikel om netop dette. Den kan du tilgå her.

Hvis du mistænker, at du selv er blevet offer for investeringssvindel, så tøv ikke med at kontakte os på enten mail eller telefon.