Key takeaways for Anpartsselskaber

• Det koster ca. 670 kr. i gebyr at registrere et ApS
• Du skal som minimum kunne indskyde 20.000 kr. i startkapital
• Startkapital må godt være i form af andre aktiver end kontanter – såkaldt apportindskud
• Du hæfter begrænset, hvilket giver dig tryghed og sikkerhed
• Mulighed for flere ejere
• Fordi der kan være flere ejere, kan du også lettere tiltrække investorer
• Du kan udbetale udbytte til ejerne
• Et ApS kan ikke børsnoteres
• Du skal have en erhvervskonto i forbindelse med eller kort efter oprettelsen af CVR-nummer for at virksomheden kan fungere i praksis

Hvad er et ApS?

ApS er en forkortelse for anpartsselskab. Anpartsselskabet er et såkaldt kapitalselskab, hvilket betyder, at det er en selvstændig juridisk enhed.

Fordi et ApS er sin egen juridiske enhed, vil eventuel gæld i selskabet udelukkende være selskabets gæld – og dermed ikke din private gæld.

I modsætning hertil har du virksomhedsformer som enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede mindre virksomheder (PMV) , hvor du hæfter ubegrænset med din egen formue. Det vil sige, at kreditorer kan gøre krav på din private ejendele for at dække den udestående gæld.

Det er ikke muligt, hvis din virksomhed er et kapitalselskab såsom et ApS. Det er altså en af de helt store fordele ved at registrere et ApS, at du ikke skal risikere at gå fra hus og hjem, hvis din forretningsplan går i vasken. Alligevel kan banker og andre kreditorer i praksis kræve, at du hæfter personligt.

Kreditorer kan udelukkende gøre krav mod selskabets kapital. Det er også derfor, at et ApS har et kapitalkrav på minimum 20.000 kr.

Til gengæld er det ikke et krav, at de 20.000 kr. er kontanter. Det kan også være i form af andre aktiver, som også kaldes et apportindskud. Det kunne for eksempel være maskiner, udstyr eller inventar, du bruger som aktiver. Der er til gengæld forskellige krav omkring brugen af apportindskud, som for eksempel at der skal udarbejdes en vurderingsberetning af en uvildig revisor. Udgifter hertil skal du selv stå for. Inden du bestemmer dig for at gøre brug af et apportindskud, bør du derfor undersøge de forskellige krav først.

Krav om erhvervskonto.

Når du opretter et ApS, skal du indskyde minimum 20.000 kr. i startkapital. Du kan godt gennemføre selve registreringen uden en erhvervskonto, hvis en advokat eller revisor bekræfter indskuddet via deres klientkonto. Dog er en erhvervskonto ikke et valgfrit næste skridt; du skal oprette den hurtigst muligt efter stiftelsen, da selskabet skal bruge den til den daglige drift og som sin lovpligtige NemKonto.

Det gælder, uanset om selskabet skal være et driftsselskab eller holdingselskab.

Med Lunar kan du oprette din erhvervskonto og dit CVR-nummer på én gang, nemt og uden alt papirarbejdet.

Fordele ved at oprette et ApS.

ApS er en af de mest populære virksomhedsformer, fordi et ApS tilbyder dig en række attraktive fordele:

• Begrænset hæftelse – du hæfter kun med selskabskapital og ikke din private kapital
• Titlen “ApS” kan være med til at tiltrække nye spændende kunder og investorer
• Mulighed for flere ejere
• Du betaler selskabsskat af virksomhedens overskud (som er at foretrække sammenlignet med personskat)
• Kapitalkravet på 20.000 kr. behøver ikke nødvendigvis være kontanter, men kan være andre former for aktiver
• Mulighed for holdingstruktur - et ApS kan ejes af et holdingselskab, hvilket gør det muligt at overføre udbytte skattefrit til holdingselskabet, så længe det ejer mindst 10 % af selskabet.

Ulemper ved at oprette et ApS.

Der er samtidig nogle ulemper forbundet med at oprette et ApS, som du bør have med i dine overvejelser:

• Krav om startkapital på minimum 20.000 kr.
• Koster 670 kr. i registreringsgebyr.
• Det kan være administrativt tungt at drive et ApS sammenlignet med de mindre virksomhedsformer – det er for eksempel et lovkrav, at du udarbejder en offentlig årsrapport (med mulig revisionspligt).
• Du skal generelt stå for rigtig meget papirarbejde med et ApS sammenlignet med andre virksomhedsformer.
• Lovpligtig arbejdsskadeforsikring.

Hvad koster det at stifte et ApS?

Stiftelse af et ApS koster 670 kr. i registreringsgebyr til Erhvervsstyrelsen . Hertil kommer udgiften til stiftelsesdokumenter (typisk 2.000–5.000 kr. hos en revisor eller advokat, hvis du ikke gør det selv via Virk.dk.) Du skal desuden have mindst 20.000 kr. i startkapital klar til at indskyde på din erhvervskonto. Samlet set bør du budgettere med ca. 23.000–26.000 kr. for at komme i gang.

Vil du have en detaljeret gennemgang af alle udgifter? Læs vores guide til, hvad det koster at starte et firma .

Hvilke skatteregler gælder for ApS?

Husk: Følgende informationer er ikke udtømmende og skal ikke ses som vejledning eller rådgivning. Tag dig god tid til at undersøge reglerne selv, og tag eventuelt kontakt til en professionel rådgiver.

Fordi et ApS er kategoriseret som et kapitalselskab, skal du betale selskabsskat af overskud i virksomheden.

Selskabsskatten er 22% (2026), men den kan ændres løbende, så vær altid opmærksom på eventuelle ændringer fra år til år. Du kan til enhver tid tjekke den aktuelle sats på Skats hjemmeside .

Eksempel:

Dit ApS har haft et overskud på 1.000.000 kr. Du skal betale selskabsskat svarende til 22%, hvilket svarer til 220.000 kr.

Det er altså at foretrække sammenlignet med at få pengene beskattet via den personlige indkomst, som typisk ligger på 37–42%. Her ville du skulle af med 370.000–420.000 kr. i skat. Og det er helt uden at tage højde for topskat. Hvis du har brug for pengene selv, nytter det selvfølgelig ikke noget, at pengene fortsat står på virksomhedskontoen. Så det er naturligvis en afvejning, enhver selskabsejer skal gøre sig.

Det er desuden meget individuelt, hvilke skattesatser der gælder for din personlige indkomst. Du kan finde flere oplysninger om de enkelte skattesatser på Skats hjemmeside .

Fradrag.

Som en del af at skatteoptimere dit anpartsselskab kan du også trække driftsomkostninger fra i skat. Det betyder, at de penge, du bruger på at drive selskabet – for eksempel løn og husleje – kan trækkes fra i skat.

I den sammenhæng er det meget vigtigt, at du kan dokumentere, at udgifterne er direkte knyttet til driften af selskabet. For løn og husleje er det meget let at dokumentere, men en arbejdstelefon kan for eksempel være sværere at dokumentere.

Her skal du kunne bevise, at den ikke bruges privat. Hvis den også bliver brugt privat, er den ikke fradragsberettiget. Du kan læse mere om fradrag for moms i vores guide til momsfradrag .

Driftstab.

Du kan også få fradrag for uforudsete driftstab. Hvis din virksomhed for eksempel bliver udsat for tyveri, vil værdien af dit selskab falde svarende til den værdi, tyven har stjålet.

Det kan du som virksomhedsejer ikke gøre for, og derfor kan du få fradrag for driftstabet. Læs mere om driftstab på Skats hjemmeside her .

Opret ApS.

Hvornår bør du vælge ApS?

Et ApS giver mening, når du forventer en omsætning på over ca. 500.000 kr. om året, vil beskytte din private formue, overvejer at tiltrække investorer eller medejere, eller vil optimere din skat via selskabsskat frem for personskat. Driver du en lille sideforretning eller er du netop startet, kan en enkeltmandsvirksomhed være en enklere start. Du kan læse mere om enkeltmandsvirksomhed og fordele og ulemperne ved virksomhedsformen her .

ApS eller enkeltmandsvirksomhed?

Når du står og skal vælge virksomhedsform, er der mange forskellige elementer i spil. I sidste ende vil den korrekte virksomhedsform altid afhænge i din specifikke situation og behov.

Men for at gøre det lidt nemmere for dig har vi udarbejdet en oversigt, hvor du hurtigt kan se ligheder og forskelle mellem de fire mest populære virksomhedsformer for selvstændige og iværksættere: PMV, enkeltmandsvirksomhed, I/S og ApS.

Læs mere mere om de andre typer af virksomhedsformer herunder:

• Enkeltmandsvirksomhed
• Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)
• Interessentskab (I/S)

Senest opdateret d. 28/07/2026. Vi har samlet generelle oplysninger, men der kan være særlige regler eller omstændigheder for dig og din virksomhed, som du bør være opmærksom på.