De fleste tror, at et stiftelsesdokument er en formalitet. Det er det ikke. Det er den juridiske aftale, der får dit selskab til at eksistere, og den har en udløbsdato. Skal du stifte et anpartsselskab , er dokumentet det første og vigtigste skridt.

Fra det øjeblik den sidste stifter skriver under, har du to uger til at registrere stiftelsen . Overskrider du fristen, bortfalder stiftelsen. Du kan ikke forlænge den. Du skal lave et nyt dokument med en ny dato og hente nye underskrifter fra samtlige stiftere.

Kravene til indholdet er lige så præcise. Selskabsloven lister syv oplysninger, der altid skal stå i dokumentet, og fem, der kun skal med, hvis du har truffet beslutning om dem. Mangler én af de syv, kan Erhvervsstyrelsen afvise din registrering.

Her får du den fulde tjekliste: hvad stiftelsesdokumentet skal indeholde, hvilke krav der gælder for vedtægterne, hvilke andre dokumenter du skal have på plads, og de fem fejl der oftest sender en stiftelse tilbage i køen.

Hvad er et stiftelsesdokument?

Et stiftelsesdokument er den aftale, som stifterne skriver under på for at stifte et ApS eller A/S. Det fastlægger, hvem der stifter selskabet, hvad de indskyder, og fra hvilken dato selskabet får retsvirkning. Vedtægterne skal vedlægges som en del af dokumentet.

Reglerne står i kapitel 3 i selskabsloven . Tænk på dokumentet som selskabets fødselsattest. Uden det findes selskabet ikke, og du kan ikke få et CVR-nummer.

Samtlige stiftere skal skrive under. Underskriften må gerne være digital, og i praksis sker det oftest med MitID.

Hvem kan være stifter?

En stifter kan være en person eller en virksomhed. Der er ingen krav til nationalitet eller bopæl. Erhvervsstyrelsen stiller disse krav :

• Personer skal være mindst 18 år, må ikke være under værgemål og må ikke være under rekonstruktion eller konkurs.
• Virksomheder må ikke selv være under stiftelse, konkurs, rekonstruktion eller tvangsopløsning. Et selskab under frivillig likvidation må dog gerne stifte et nyt selskab.

En detalje mange overser: en enkeltmandsvirksomhed kan ikke være stifter. Den er ikke en selvstændig juridisk person. Vil du stifte et ApS gennem din nuværende virksomhed, skal den være et selskab.

Hvad skal et stiftelsesdokument indeholde?

Selskabsloven kræver syv oplysninger i alle stiftelsesdokumenter: stifternes navn og adresse, tegningskursen, fristen for at tegne kapitalandele, fristen for indbetaling, retsvirkningsdatoen, den regnskabsmæssige virkningsdato og stiftelsesomkostningerne. Fem yderligere oplysninger skal med, hvis du har truffet beslutning om dem.

De 7 oplysninger der altid skal med

1. Navn, adresse og eventuelt CVR-nummer på stifterne. CVR-nummeret skal kun med, hvis en stifter er en virksomhed.
2. Tegningskursen for kapitalandelene. Kurs 100 betyder, at du indbetaler præcis den nominelle kapital. Stifter du et ApS med 20.000 kr. til kurs 100, indbetaler du 20.000 kr. Ved kurs 150 indbetaler du 30.000 kr., hvoraf 10.000 kr. er overkurs. Du kan ikke stifte til underkurs.
3. Fristen for at tegne kapitalandele, hvis de ikke er tegnet ved selve stiftelsen.
4. Fristen for indbetaling af kapitalandelene.
5. Datoen for hvornår stiftelsen får retsvirkning. Udelader du datoen, får stiftelsen retsvirkning fra underskriften.
6. Datoen for hvornår stiftelsen får regnskabsmæssig virkning. Den styrer, hvornår selskabets første regnskabsår begynder.
7. Om selskabet selv skal betale stiftelsesomkostningerne, og i så fald hvor meget de anslås til.

Du kan finde flere detaljer om indholdskravene på Erhvervsstyrelsens hjemmeside her.

De 5 oplysninger der kun skal med, hvis du har besluttet dem

• At selskabets årsregnskab ikke skal revideres.
• At kapitalandele kan tegnes mod indskud af andet end kontanter.
• Særlige rettigheder eller fordele til stiftere eller andre.
• Aftaler med stiftere eller andre, der pålægger selskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse.
• Hvor stor en del af den tegnede selskabskapital der er indbetalt ved stiftelsen.

Vedtægter: dokumentet du ikke kan stifte uden

Stiftelsesdokumentet står ikke alene. Vedtægterne skal vedlægges, og uden dem er stiftelsen ikke gyldig. Hvor stiftelsesdokumentet er et engangsdokument, er vedtægterne selskabets løbende regelsæt.

Vedtægterne binder alle ejere. Både dem der er med fra starten, og dem der køber sig ind senere. Disse seks punkter skal altid fremgå:

1. Selskabets navn og eventuelle binavne.
2. Selskabets formål, altså hvad selskabet faktisk laver.
3. Selskabskapitalens størrelse og antallet af kapitalandele eller deres pålydende værdi.
4. Kapitalandelenes rettigheder.
5. Ledelsen i selskabet og den valgte ledelsesstruktur.
6. Indkaldelse til generalforsamling og selskabets regnskabsår.

Stifter du et A/S, skal vedtægterne også oplyse antallet af medlemmer i ledelsesorganerne, eventuelle suppleanter og valgperioden for det øverste ledelsesorgan. I et ApS kan ledelsen bestå af en direktion alene.

Vær opmærksom på reglen om vedtægtsrelevans. Der må kun stå ting i vedtægterne, som er relevante for selskabet. Aftaler der kun vedrører ejerne indbyrdes, hører ikke til her. De hører i en ejeraftale.

Hvilke andre dokumenter skal du have på plads?

Ud over stiftelsesdokumentet og vedtægterne skal selskabet oprette en ejerbog hurtigst muligt efter stiftelsen. Den er et krav. En ejeraftale er derimod frivillig. Ejerbogen er en fortegnelse over alle anparter eller aktier, og hvem der ejer dem.

Navnet snyder. En ejerbog behøver ikke være en bog. Den kan føres i et Word-dokument, en app eller en notesbog. Erhvervsstyrelsen har også et gratis ejerbogsværktøj, men du er ikke forpligtet til at bruge det.

Ejerbogen skal indeholde ejerens samlede andele, navn og bopæl, datoen for erhvervelse eller salg af kapitalandele og de stemmerettigheder der følger med. Er ejeren en virksomhed, skal navn, CVR-nummer og hjemsted med. Enkeltmandsvirksomheder og PMV'er kan ikke stå som ejere.

En ejeraftale er en aftale mellem ejerne. Den er ikke bindende for selskabet, og den bliver ikke offentliggjort. Til gengæld er det her, I regulerer køberet, medsalgspligt, konkurrenceforbud og tavshedspligt. Er I flere ejere, er den værd at lave fra starten.

Fra underskrift til CVR-nummer: sådan ser tidslinjen ud

Rækkefølgen er vigtig, fordi to af trinene afhænger af hinanden. Du kan ikke registrere selskabet, før kapitalen er indbetalt, og du kan ikke indbetale kapitalen, før du har en konto til den.

1. Alle stiftere skriver under. Fysisk eller digitalt. Fristen på to uger begynder her.
2. Selskabskapitalen indbetales. Mindst 20.000 kr. for et ApS og 400.000 kr. for et A/S. Pengene skal ind på en konto der tilhører selskabet, eller til en advokat.
3. Indbetalingen dokumenteres. Det sker med et bankbilag, et udtog fra en advokats klientkonto eller en erklæring fra en advokat eller revisor.
4. Stiftelsen registreres på Start virksomhed på Virk . Senest to uger efter underskrift. Gebyret er 670 kr.
5. Selskabet får sit CVR-nummer. Derefter kan du blive momsregistreret og komme i gang.

Regner du på det samlede beløb, kan du se hvad det koster at starte virksomhed i vores gennemgang af priser og gebyrer.

Sidder du fast i trin to, fordi du mangler en konto til selskabskapitalen? Du kan oprette dit CVR-nummer gratis hos Lunar og få en erhvervskonto i samme forbindelse, så du kan indbetale kapitalen og registrere stiftelsen inden fristen.

Kan du stifte selskabet uden at indbetale kontanter?

Ja. Du kan indskyde værdier i stedet for kontanter. Det kaldes apportindskud. Det skal fremgå af stiftelsesdokumentet, og du skal vedlægge en vurderingsberetning fra en godkendt revisor. Beretningen må højst være fire uger gammel, når stiftelsesdokumentet underskrives.

Det kan for eksempel være maskiner, en bil, et varelager eller en eksisterende virksomhed. Læs mere om at indskyde værdier i stedet for kontanter ved brug af apportindskud.

Der er grænser for hvad du må indskyde. Indskuddet skal have en økonomisk værdi. Du kan ikke indskyde et løfte om at udføre arbejde eller levere en tjenesteydelse. Du kan heller ikke indskyde økonomiske krav mod stiftere eller kapitalejere, selv om kravet er sikret ved pant.

Er apportindskuddet en bestående virksomhed, skal vurderingsberetningen også indeholde en åbningsbalance. I helt særlige tilfælde kan beretningen undlades mod en erklæring fra ledelsen, men det gælder kun bestemte aktiver som værdipapirer og nettoaktiver målt til dagsværdi.

5 fejl der får din stiftelse afvist

De fleste anmeldelser bliver straksregistreret. Men nogle bliver taget ud til manuel kontrol, og Erhvervsstyrelsens selskabskontrol har netop stiftelser som et særligt fokusområde. Her er fem fejl, der typisk koster tid.

1. Fristen på to uger er overskredet. Stiftelsen bortfalder, og fristen kan ikke forlænges. Nyt dokument, ny dato, nye underskrifter.
2. Selskabsnavnet er optaget eller vildledende. Erhvervsstyrelsen tjekker kun, om navnet er præcis identisk med et eksisterende. Ansvaret for varemærker og andres rettigheder er dit. Søg navnet på CVR-registret først. Husk at navnet skal indeholde ApS eller A/S.
3. Formålet er for bredt formuleret. Formålet skal beskrive, hvad selskabet faktisk laver. "Al lovlig virksomhed" holder ikke.
4. Kapitalindbetalingen er ikke dokumenteret. En kontoudskrift er ikke nok i sig selv. Du skal have et bankbilag eller en erklæring fra advokat eller revisor.
5. En stifter opfylder ikke kravene. Typisk fordi en enkeltmandsvirksomhed er sat på som stifter, eller fordi et af stifterselskaberne er under tvangsopløsning.

Kom godt fra start

Tre ting at huske: stiftelsesdokumentet skal indeholde syv obligatoriske oplysninger, vedtægterne skal vedlægges, og du har to uger fra underskrift til registrering. Har du de tre på plads, går resten som regel glat.

Når selskabet er registreret, venter den næste opgave. Et ApS eller A/S skal bogføre digitalt fra stiftelsen, uanset omsætning. Selskaber er årsregnskabspligtige, og så gælder kravet automatisk. Du kan enten vælge et system fra Erhvervsstyrelsens fortegnelse over registrerede bogføringssystemer , hvor udbyderen har ansvaret for, at kravene er opfyldt, eller et specialudviklet system, hvor ansvaret er dit eget. Fra 1. januar 2026 gælder kravet også for personligt ejede virksomheder , der har haft en nettoomsætning over 300.000 kr. i to indkomstår i træk. Det er nemmere at have styr på fra dag ét end at rette op på ved første årsrapport.

Skal du stifte dit selskab nu? Opret dit CVR-nummer gratis hos Lunar og få en erhvervskonto i samme omgang. Så er du klar til at indbetale selskabskapitalen og registrere stiftelsen samme dag.

Senest opdateret 29. juli 2026. Vi har samlet generelle oplysninger, men der kan være særlige regler eller omstændigheder for dig og din virksomhed, som du bør være opmærksom på.