Fordele ved at oprette et ApS.
ApS er en af de mest populære virksomhedsformer, fordi et ApS tilbyder dig en række attraktive fordele:
- Begrænset hæftelse – du hæfter kun med selskabskapital og ikke din private kapital
- Titlen “ApS” kan være med til at tiltrække nye spændende kunder og investorer
- Mulighed for flere ejere
- Du betaler selskabsskat af virksomhedens overskud (som er at foretrække sammenlignet med personskat)
- Kapitalkravet på 20.000 kr. behøver ikke nødvendigvis være kontanter, men kan være andre former for aktiver
Ulemper ved at oprette et ApS.
Der er samtidig nogle ulemper forbundet med at oprette et ApS, som du bør have med i dine overvejelser:
- Krav om startkapital på minimum 20.000 kr.
- Koster 670 kr. i registreringsgebyr’
- Det kan være administrativt tungt at drive et ApS sammenlignet med de mindre virksomhedsformer – det er for eksempel et lovkrav, at du udarbejder en offentlig årsrapport (med mulig revisionspligt)
- Du skal generelt stå for rigtig meget papirarbejde med et ApS sammenlignet med andre virksomhedsformer
- Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Hvilke skatteregler gælder for ApS?
Husk: Følgende informationer er ikke udtømmende og skal ikke ses som vejledning eller rådgivning. Tag dig god tid til at undersøge reglerne selv, og tag eventuelt kontakt til en professionel rådgiver.
Fordi et ApS er kategoriseret som et kapitalselskab, skal du betale selskabsskat af overskud i virksomheden.
I 2022 er selskabsskatten 22%, men den kan ændres løbende, så vær altid opmærksom på eventuelle ændringer fra år til år.
Eksempel:
Dit ApS har i løbet af 2021 haft et overskud på 1.000.000 kr.
Det skal du betale selskabsskat af svarende til 22% – hvilket svarer til 220.000 kr i selskabsskat.
Og det er altså at foretrække sammenlignet med at få pengene beskattet via den personlige indkomst, som typisk ligger på 37%. Her ville du så skulle af med 370.000 kr. i skat – og det er helt uden at tage højde for topskat. Hvis du har brug for pengene selv, nytter det selvfølgelig ikke noget, at pengene fortsat står på virksomhedskontoen. Så det er naturligvis en afvejning, enhver selskabsejer skal gøre sig.
Det er desuden meget individuelt, hvilke skattesatser der gælder for din personlige indkomst. Du kan finde flere oplysninger om de enkelte skattesatser på Skats hjemmeside .
Fradrag.
Som en del af at skatteoptimere dit anpartsselskab kan du også trække driftsomkostninger fra i skat. Det betyder, at de penge, du bruger på at drive selskabet – for eksempel løn og husleje – kan trækkes fra i skat.
I den sammenhæng er det meget vigtigt, at du kan dokumentere, at udgifterne er direkte knyttet til driften af selskabet. For løn og husleje er det meget let at dokumentere, men en arbejdstelefon kan for eksempel være sværere at dokumentere.
Her skal du kunne bevise, at den ikke bruges privat. Hvis den også bliver brugt privat, er den ikke fradragsberettiget. Du kan læse meget mere om momsfradraget her.
Driftstab.
Du kan også få fradrag for uforudsete driftstab. Hvis din virksomhed for eksempel bliver udsat for tyveri, vil værdien af dit selskab falde svarende til den værdi, tyven har stjålet.
Det kan du som virksomhedsejer ikke gøre for, og derfor kan du få fradrag for driftstabet. Læs mere om driftstab på Skats hjemmeside her .
Opret ApS.
Det er forholdsvist nemt at oprette et anpartsselskab (ApS).
Læs mere i vores indlæg: Sådan opretter du en virksomhed .
ApS eller enkeltmandsvirksomhed?
Når du står og skal vælge virksomhedsform, er der mange forskellige elementer i spil. I sidste ende vil den korrekte virksomhedsform altid afhænge i din specifikke situation og behov.
Men for at gøre det lidt nemmere for dig har vi udarbejdet en oversigt, hvor du hurtigt kan se ligheder og forskelle mellem de fire mest populære virksomhedsformer for selvstændige og iværksættere: PMV, enkeltmandsvirksomhed, I/S og ApS.