Krypto -

Er chainlink sikkert?

Chainlink blev skabt i 2017, og det er derfor en forholdsvis ny kryptovaluta. Det betyder, at der kun er få steder, som tager imod chainlink som lovligt betalingsmiddel lige nu.

Især i Danmark er udviklingen langsom, og herhjemme er det stort set ingen butikker, der tager imod krypto. Hvis de gør, er det typisk de mest populære kryptoer såsom bitcoin og ethereum , der bliver godtaget, hvorimod en kryptovaluta som chainlink stadig er for ny til at blive godtaget.

Der er en del butikker og organisationer i udlandet, som er begyndt at tage imod kryptovaluta, men her i Danmark går udviklingen langsommere. Et land som Tyskland har for eksempel hæveautomater , hvor du både kan købe og sælge bestemte kryptovalutaer – igen er det typisk bitcoin eller ethereum.

Det er altså en usikkerhed forbundet med chainlink, om hvorvidt du kan bruge dem som lovligt betalingsmiddel i fremtiden.

Er du derimod interesseret i at handle chainlink med henblik på at bruge det som en investering, skal du være opmærksom på, at at handel med kryptovaluta indebærer risici og usikkerhed .

Til sidst bør du også sætte dig ind i chainlinks bagvedliggende teknologi – altså blockchainen, og hvordan den teknologi kan siges at være sikker eller usikker.

For at finde ud af, om chainlink er sikkert, kan du dermed overveje 3 ting:

  1. Hvilke lande godtager kryptovaluta som betalingsmiddel?
  2. Hvorfor er investeringer i chainlink forbundet med risici og usikkerhed?
  3. Hvor sikker er chainlink teknologisk set?

Hvilke lande tillader chainlink som betalingsmiddel?

Det kan være usikkert at sidde på store mængder af chainlink eller anden kryptovaluta, hvis du samtidig har en forventning om, at du kan bruge kryptovalutaen som almindeligt betalingsmiddel. Det kan godt fungere i lande som El Salvador, hvor bitcoin er reguleret som lovligt betalingsmiddel siden 2019. Og det giver håb om, at chainlink engang i fremtiden også bliver godtaget som lovligt betalingsmiddel. Omvendt er der lande, hvor brugen af krypto er forbudt og ulovligt.

På kortet fra Statista kan du se, hvilke lande der:

  • Regulerer krypto (blå)
  • Implicit bandlyser krypto (gul)
  • Direkte bandlyser krypto (rød)

Hvorfor er investeringer i chainlink forbundet med risici og usikkerhed?

Når du handler med kryptovaluta og chainlink, er der risiko for, at du kan miste dele af eller hele din investering. Det skyldes, at krypto og chainlink er uregulerede aktiver. Altså,, at der ikke er nogen centrale myndigheder til at beskytte dig som forbruger.

Hvis du for eksempel har penge stående i en bank, og banken går konkurs, er dine penge beskyttet af en central myndighed: I Danmark hedder den myndighed Garantiformuen , der dækker indestående beløb svarende op til 100.000 euro.

Men hvis du mister dine chainlink tokens som følge af, at en krypto-platform går konkurs, er du ikke beskyttet.

Det er blandt andet derfor, at chainlink er en usikker investering. Du har ikke adgang til samme sikkerhedsnet i samfundet, fordi krypto i 2022 fortsat er uregulerede aktiver.

Derudover er chainlink og andre kryptovalutaer meget volatile aktiver. Det vil sige, at priserne på dem kan stige og falde meget hurtigt i værdi fra den ene dag til den anden. Jo mere volatil en investering er, jo mere usikker er den. Det samme gælder for alle andre aktiver som for eksempel aktier eller ejendomsinvesteringer.

Overvejer du eksempelvis at købe et hus, vil du være mere påpasselig med at købe det, hvis du ved, at prisen på huset potentielt kan miste op mod 100% af værdien fra den ene dag til den anden. Samtidig er der også risiko for, at huset pludselig er 10 gange mere værd den næste dag.

Det er lidt sådan, chainlink fungerer. Du bør derfor overveje, om chainlink er i tråd med din risikovillighed.

Køb chainlink

Kryptovaluta kan stige og falde

Når du handler med kryptovaluta, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko. Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.

Vi rådgiver ikke

Vi rådgiver ikke om køb og salg. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.

Vi rådgiver ikke om køb af kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er alene op til dig.

Hvor sikker er chainlink teknologisk set?

Chainlink bruger proof-of-stake til at validere transaktioner på deres blockchain. Det betyder, at der er stort incitament til at validere transaktioner korrekt, for ellers risikerer den validerende person at miste store dele af deres chainlink-beholdning.

Tip: Bliv klogere på blockchain her .

I proof-of-stake fungerer det sådan, at personer, der validerer transaktioner, modtager et honorar for deres arbejde. Derfor er mange interesserede i at blive udvalgt som validator. 

Udvælgelsen er baseret på en lodtrækningskonkurrence, hvor et lod svarer til den mængde chainlink tokens, du har sat på spil – eller staked på engelsk, hvorfor det hedder proof-of-stake.

Hvis der findes 100 tokens i alt, og du sætter 5 på spil i lodtrækningskonkurrencen, har du altså 5/100 chance for at blive udvalgt – eller 5% chance.

Når du vinder og bliver udvalgt, har du nu fået lov til at validere den næste samling af transaktioner, hvilket udløser en økonomisk belønning i form af chainlink tokens.

Og hvis du prøver at snyde netværket – for eksempel ved at indtaste fejlagtige informationer – bliver du straffet, og de 5 tokens, du havde sat på spil, bliver konfiskeret.

Chainlinks teknologiske sikkerhed er derfor bundet op på principperne i proof-of-stake, som gør, at validerende personer bliver afskrækket fra at snyde, fordi de risikerer at få konfiskeret deres stake.

Når transaktionerne er blevet valideret, udbredes oplysningerne til resten af blockchain-netværket. Og det er her, eventuel snyd vil blive opdaget. Netværket melder tilbage, at transaktionerne ikke stemmer overens med deres oplysninger, og den ansvarlige person for de fejlagtige transaktioner bliver straffet.

Tip: Læs meget mere om chainlinks blockchain og teknologien proof-of-stake her .

Kryptovaluta kan stige og falde

Når du handler med kryptovaluta, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko. Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.

Vi rådgiver ikke

Vi rådgiver ikke om køb og salg. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.

Vi rådgiver ikke om køb af kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er op til dig alene.