Krypto -

Hvad er bitcoin mining?

Bitcoin mining er den måde, der kommer nye bitcoins i omløb på. Det kaldes ‘mining’, eller ‘gravning’ på dansk, som er en reference til guldgravning.

På den måde kan du forstå bitcoin mining som en aktivitet, der skal finde og frembringe nye bitcoins – præcis som guldgravere gjorde med guld i gamle dage, hvor guld også netop var byggestenene for vores økonomier.

Bitcoin mining er alligevel lidt anderledes end guldgravning. Frem for stærke armkræfter kræver bitcoin mining blandt andet stærk computerkraft.

Men for at kunne forstå, hvad en bitcoin miner egentlig laver med al den computerkraft, skal du først forstå koncepterne hashing og proof of work.

Proof of work

Proof of work er den metode, som bitcoin anvender til at validere nye tilføjelser af data til blockchainen . Når du køber noget med bitcoins, vil transaktionen bestå af nogle bestemte oplysninger. Det er for eksempel dit navn, sælgers navn, pris på produktet og så videre.

Alle de oplysninger er data, som kan krypteres med hashing. Bitcoin bruger hashing-metoden SHA-256. Mere om hashing lidt senere.

Oplysningerne fra transaktionen er desuden anonymiserede. Så du kan ikke se, hvilken data der faktisk er indeholdt i transaktionen.

For at holde liv i blockchainen kræver det, at en større samling af bitcoin-transaktioner samles i en blok, der i sig selv har et bestemt hash.

Blokkens hash er her meget vigtig. Uden et hash for blokken, vil blokken ikke kunne blive tilføjet til blockchainen, og dermed går blockchainen i stå. Så kommer der ikke flere bitcoins i omløb, og nye bitcoin-transaktioner vil ikke kunne blive valideret.

Hashing

Men hvordan finder en bitcoin miner frem til det hash, der passer 1:1 med den nye blok?

Det gør de ved at “gætte” sig frem til det bestemte hash. Og det er her, computerkraften træder ind i billedet.

Et bitcoin-hash består af 64 tegn, hvor tegnene kan være tallene 0-9 og bogstaverne A-F.

Et eksempel på et hash kunne være:

F83AD003C461DE2B86A9F2F489F740B43883B96F4C454AF69FC98D6B003F1016

Der er ikke nogle ledetråde til at komme frem til koden. Den er helt vilkårlig. Så for at finde frem til det hash skal bitcoin mineren altså gætte mange gange. En meget stærk computer – for eksempel “The Titan supercomputer” – vil kunne skrive 140 millioner hashes i sekundet.

Derfor er det blot et spørgsmål om tid, før computeren finder præcis den kodestreng (hash), der passer til den nye blok i blockchainen. For bitcoins blockchain er det cirka hvert 10. minut, at hashet på en ny blok bliver fundet.

Eksempel på transaktion og hash

Lad os sige, at Julie køber 500 bitcoins af Preben d. 16/06/22. Transaktionen kan registreres sådan her:

Transaktion:

Køber: Julie

Sælger: Preben

Pris: 500 bitcoins

Dato: 16/06/2022

Transaktionen består af en række oplysninger, som vi kan kryptere med SHA-256.

Det vil se sådan her ud: 3BBBB64C239F2C37CCE322E090B01BD057CFE80527940E7BA73D2127F86376C4

Hvis du copy-paster oplysningerne fra transaktionen ind i en SHA-256-generator, vil du få præcis det samme hash. Prøv selv . Sørg for, at oplysningerne, du taster ind, er 100% identiske med eksemplet. Selv den mindste forskel vil resultere i et helt andet resultat.

Men i virkelighedens verden er oplysningerne ikke kendt. De er krypterede. Derfor har en bitcoin miner ikke noget konkret at gå ud fra, når de skal gætte sig frem til det næste hash.

Til gengæld er det meget nemt at validere, om et hash stemmer overens med de krypterede oplysninger i en blok. Så når en bitcoin miner endelig finder det rigtige hash, vil det være nemt for resten af bitcoin-netværket at validere hashet.

Når det sker, tilføjes en ny blok til blockchainen, og bitcoin mineren bliver belønnet med et vist antal bitcoins for sit hårde arbejde.

Opsummering

Transaktioner: Enhver bitcoin transaktion resulterer i et bestemt hash.

Et hash: Bitcoin anvender hashing-metoden SHA-256.

Blokke: En blok på blockchainen består af en større samling af de hashes, vi får fra bitcoin transaktioner.

Blokkens hash: En samling af transaktioner, det vil sige en blok, er en meget lang streng af oplysninger. Blokken kan derfor krypteres med hashing på samme måde som de enkelte transaktioner kan.

Nye bitcoins: Når en person/computer gætter hashet på en blok, bliver vedkommende belønnet med et vist antal bitcoins som kompensation for det hårde arbejde.

Alternativer til proof of work: Proof of stake

At lede efter korrekte hashes kræver altså utrolig meget computerkraft. Jo mere computerkraft du har, jo flere hashes kan du gætte i sekundet – og dermed er dine chancer for at blive belønnet med bitcoins dét større.

Det betyder også, at folk med mange penge kan investere i stærke computere for dermed at øge chancen for, at de finder det næste hash. Det skaber en ubalance, hvor det er de mest ressourcestærke i samfundet, der får minet flest bitcoins – hvilket gør dem rigere endnu.

Derudover kræver mining med en supercomputer også meget strøm, hvilket ikke ligefrem er klimavenligt.

For at imødekomme de problemer – de rige bliver rigere, og klimaet betaler prisen – er andre kryptovalutaer begyndt at udvikle andre former for valideringsmetoder. Her er proof of stake én af dem, som cardano og solana for eksempel anvender.

Kryptovaluta kan stige og falde

Når du handler med kryptovaluta, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko. Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.

Vi rådgiver ikke

Vi rådgiver ikke om køb og salg. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.

Vi rådgiver ikke om køb af kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger