Hvad er ethereum?

Hvad er idéen bag ethereum?

Ethereum er en decentraliseret, open-source-blockchain. Lad os gennemgå de tre ord ét efter ét og starte med blockchain.

Blockchain.

En blockchain er en offentligt tilgængelig database over transaktioner, der foregår i kryptoverdenen.

Ordet blockchain kan brydes ned i to ord: ‘block’ og ‘chain’.

Block er en samling – en blok – af transaktioner, der er foretaget mellem to digitale pengepunge – eller wallets, som de også hedder.

Så hvis du eksempelvis overfører 10 ethereum til Christian, vil det stå nedskrevet i blockchainen. Når nok transaktioner er blevet gennemført og registreret, samles de i en blok, og alle nye transaktioner herfra samles i en ny blok.

‘Chain’, der betyder kæde, betyder, at den nye blok kædes sammen med den forrige blok. På den måde er en blockchain en lang kæde af transaktionsoplysninger, der altid peger tilbage på den forrige blok. Den første blok i en blockchain kaldes også for “genesis block”.

Vil du vide mere om blockchain-teknologien, så se med her .

Decentraliseret.

Decentraliseret betyder, at ethereum er et finansielt system, der fungerer uden om centrale myndigheder. Centraliserede myndigheder er for eksempel banker og børser, hvor transaktioner og handler først skal gå gennem, før de ender hos slutbrugeren.

I kryptoverdenen er det modsatte tilfældet. Her er det helt almindelige individer, der står for at validere transaktioner og handler.

Lad os kigge på to eksempler, der viser forskellen på et centraliseret og et decentraliseret system.

Eksempel 1: Du overfører 100 kr. til Amalie gennem din bank. Banken har ansvaret for at modtage din overførsel, godkende den og videresende pengene til Amalie. Hele overførslen afhænger altså af bankens evne til at udføre den.

Eksempel 2: Du overfører 100 ethereum til Benedicte. Her gennemføres overførslen via ethereums blockchain, hvor den bliver godkendt af almindelige mennesker, der aktivt opretholder blockchainen.

Der er et helt netværk af deltagere, som aktivt opretholder blockchainen. De gør det, fordi de bliver belønnet med et gebyr – et såkaldt gas fee – for besværet.

Efter den første deltager har valideret overførslen, sender den person oplysningerne videre til de næste i netværket, som så også skal validere overførslen.

Sådan fortsætter det, indtil mere end 50% af netværket har valideret handlen. Hvis ikke der kan opnås mere end 50% enighed i netværket om at validere overførslen, må der være tale om snyd, og overførslen bliver derfor afvist.

Open source.

At ethereum er ‘open source’ betyder, at udviklerne bag har gjort det muligt for andre udviklere at bygge videre på teknologien. Her er det blandt andet populært at udvikle kryptoprojekter såsom smart contracts, decentraliserede apps og NFT’er.

Open source-muligheden har gjort, at der i juni 2022 er blevet udviklet 2.970 kryptoprojekter baseret på ethereums blockchain, viser tal fra stateofthedapps.com .

Ethereum-historien: Hvem skabte ethereum?

Hjernen bag ethereum er en canadier ved navn Vitalik Buterin. Buterin var en af first-moverne inden for kryptovaluta.

I 2013, da han var 19 år gammel, formulerede han idéen til ethereum. Året efter blev projektet udviklet og finansieret, og i 2015 var ethereum online.

Buterin var betaget af bitcoin, men mente, at kryptovalutaen og den underliggende blockchain-teknologi havde større potentiale end ‘blot’ at blive brugt som betalingsmiddel.

Idéen med ethereum var derfor at give folk mulighed for at bygge nye projekter ovenpå blockhainen, der ikke nødvendigvis har noget med penge at gøre, men hvor projekterne har brug for at registrere transaktioner alligevel.

Det kan for eksempel være et register, der beviser ejerskab over fysiske genstande såsom kunst.

Her kan et kunstværk eksempelvis blive forsynet med en digital stregkode. Hver gang kunstværket bliver solgt, registreres den digitale stregkode i blockchainen. På den måde kan du altid se, om kunstværket er ægte, og hvem der ejede kunstværket før i tiden.

Ethereum i dag.

Buterins drøm om at gøre blockchain mere tilgængelig lykkedes så godt, at det faktisk er endt med at blive et problem for ethereum. Det viser sig i prisen på gas fees, der i dag er så høje, at almindelige mennesker har svært ved at få råd til at bruge teknologien.

Og det ødelægger lidt idéen med open source, at kun de rigeste mennesker har ressourcerne til at udvikle teknologien og anvende den til transaktioner. I april 2022 var prisen for et gas fee på omkring 20 dollars ifølge bitcoin.com .

Det vil sige, at for at gennemføre en simpel transaktion i blockchainen, ville det have kostet 20 dollars. Buterins oprindelige drøm om at give folket mulighed for billig, lynhurtig handel med hinanden begyndte at krakelere.

Her kom andre krypto-projekter ethereum til undsætning. Andre udviklere har sidenhen lavet løsninger, der bygger direkte på ethereums blockchain-teknologi.

De projekter kaldes også for layer 2 blockchains – fordi de netop ligger ovenpå ethereum som et sekundært lag. Layer 2 blockchains er helt simpelt en forlængelse af den eksisterende blockchain.

Polygon er for eksempel et layer 2 krypto-projekt baseret på ethereum, og her kan folk gennemføre transaktioner på få sekunder til en pris på få ører. Ethereums blockchain understøtter omkring 15-30 transaktioner i sekundet, mens polygons understøtter helt op mod 60.000.

Den lyse fremtid: Ethereum 2.0

Ethereum er i øjeblikket i gang med at udvikle blockchainen til version 2.0, der skal gøre løsningen billigere, hurtigere og bedre.

Vitalik Buterins plan er, at ethereum skal gå fra proof of work til proof of stake.

Forklaring på proof-of-work.

Før transaktioner kan tilføjes en blockchain, skal de valideres med en hash-kode. Koden er ukendt, og den eneste måde at finde frem til den på, er ved at gætte sig frem.

Belønningen for at gætte rigtigt er udbetaling af blockchainens coin – for eksempel ethereum. Og det er nogle folk naturligvis meget interesseret i at blive belønnet med.

Princippet er først til mølle - og kun én person kan gætte rigtigt og blive belønnet. Derfor er der også stor kamp om at komme først med det rigtige gæt.

Til gengæld betyder det, at op til flere supercomputere verden over kører i døgndrift for at knække den korrekte kode. Og det sluger meget energi.

I sidste ende vil kun én af de computere blive belønnet for at knække koden – selvom der måske har været tusindvis af computere, som også har brugt energi på jagten.

Det er sådan, proof-of-work-validering foregår.

Forklaring på proof-of-stake.

Med proof-of-stake-validering er det anderledes. Alle, der ejer coins eller tokens knyttet til en proof-of-stake blockchain, kan vælge at deltage i en lodtrækningskonkurrence om at være ansvarlig for at finde den næste kode.

På den måde vil der ikke være tusindvis af forskellige computere, der forsøger at knække den samme kode. Her er der kun én person/computer pr. kode, og derfor er proof-of-stake mindre energikrævende end proof-of-work.

“Stake” står for lod. Jo flere stakes, du har, jo flere lod har du i lodtrækningen. Stakes er baseret på, hvor mange coins eller tokens du har. Når en person bliver udvalgt og herefter validerer en transaktion, bliver de belønnet med en bestemt mængde krypto for besværet.

Kryptoen kommer enten fra gas fees – et gebyr der skal kompensere personen for den mængde computerkraft, der var nødvendig for at validere transaktionen – eller fra staking rewards, der kompenserer personer for at have deres krypto-værdier liggende som stakes eller lodder.

Det er altså krypto-belønningen for at validere eller stake, der udgør hele motivationen for at være med i lodtrækningen.

Belønning for proof-of-work: Her bliver deltagere belønnet med nye krypto-coins, der samtidig udvider antallet af eksisterende coins.

Belønning for proof-of-stake: Her bliver deltagere belønnet med gas fees eller staking rewards. Det samlede antal af coins eller tokens bestemmes internt hos udviklerne af blockchainen.

Sådan kommer du i gang med at handle ethereum.

Med Lunar Block er det nemt at komme i gang med at handle ethereum. Alt, du skal gøre, er at hente Lunar-appen og oprette dig i Lunar Block.

Du skal tage en test i forbindelse med oprettelsen, hvor vi blandt andet spørger ind til risiciene ved kryptovaluta. Dem kan du sætte dig ind i Lunar-appen, inden du tager quizzen.

Når du er godkendt, kan du gå i gang med at handle krypto med det samme.

Kryptovaluta kan stige og falde.

Når du handler med kryptovaluta, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko. Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.

Vi rådgiver ikke

Vi rådgiver ikke om køb og salg. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.

Vi rådgiver ikke om køb af kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er alene op til dig.