verybigimage
InvesteringUdgivet

Investering for begyndere: De fire vigtigste spørgsmål.

Hvordan kommer du i gang på aktiemarkedet? Og hvor meget skal du investere for? Det var nogle af hovedspørgsmålene på det seneste Lunar x Female Invest-webinar. Se de vigtigste pointer her.

Over 300 Lunar-brugere sad klar bag skærmene for at høre stifterne af Female Invest give de bedste tips til, hvordan man kommer i gang på aktiemarkedet. Gik du glip af webinaret, eller vil du have opfrisket de vigtigste pointer, så giver vi overblikket her.

Investering kan måske virke som lidt af en mundfuld, men det er overraskende nemt at starte op, og med Female Invest er man i de bedste hænder.

De har hands-on erfaring og har hjulpet over 30.000 i gang - blandt andet gennem utallige udsolgte foredrag og deres bestseller “Klar, parat, investér”.

Hvor meget skal jeg investere for?

En af de bedste råd fra Female Invest er, at du aldrig skal investere for mere, end du kan tåle at tabe. Det er nemlig vigtigt, at du kan sove trygt om natten.

Hvis du investerer et mindre beløb, skal du være opmærksom på, at gebyret spiser noget at af dit afkast. Vi anbefaler derfor en nedre grænse på 3.000 kr. pr. køb, før det kan betale sig at investere.

I Lunar koster en handel 19 kr., når du investerer for under 50.000 kr.

Drypvise investeringer kan være vejen frem.

Hvis du har få penge at komme i gang med eller investerer et større beløb, så kan du bruge den strategi, som Female Invest kasler drypvis investering. Fx kan du vælge at investere i syv forskellige aktier, som du efterfølgende supplerer op.

Hvor mange aktier skal jeg købe?

Når du investerer er risikospredning et nøglebegreb, som handler om, at man ikke skal lægge alle æg i samme kurv når man investerer for at mindske den risiko, du løber som investor. Hvis du investerer alle dine penge i aktier i det samme selskab, udsætter du dig selv for en stor risiko, hvis selskaber klarer sig dårligt, og aktiekursen falder drastisk. Ved at sprede din investering på aktier i en række forskellige selskaber på tværs af lande, sektorer og brancher bliver du mindre sårbar over for udviklingen i hver enkelt selskab. Så vil tab på nogle aktier forhåbentlig blive opvejet af gevinster på andre aktier.

Som tommelfingerregel skal du have 10-15 forskellige aktier i din portefølje fordelt på tværs af sektorer, regioner og lande.

Hvornår skal jeg starte?

Mange tror fejlagtigt, at køb og salg af aktier handler om at time markedet og investere på det rette tidspunkt. Sådan er det ikke. For prøver du at time markedet, kan du potentielt gå glip af de bedste handelsdage – og selvfølgelig også de værste.

Historisk set har det været langt værre at være ‘ude’ af markedet på de bedste dage, end at være ‘inde’ i markedet på de dårligste dage. For selvom de ‘bedste’ dage som regel kan tælles på én hånd, står de for en stor del af dit afkast. Er du ikke i markedet, kan det altså påvirke dit afkast negativt.

Du kan læse mere om Female Invest her.

I Invest i Lunar-appen kan du købe aktier i danske, europæiske og amerikanske virksomheder, som du tror på. Vi har gjort det nemt at komme i gang og der er ingen krav om, hvor meget du skal handle for. Du finder Invest i appen under “Produkter”. Tilmeld dig Lunar gratis uden at skifte bank.

Når du investerer med Invest, gør du det gennem Saxo Bank A/S. Al handel og investering i aktier indebærer en risiko. Værdien af investeringen kan både stige og falde, og du kan i nogle tilfælde tabe hele det beløb, du har investeret. Vi kan give faktuel information om bevægelser på aktiemarkedet, men tidligere kursudvikling på aktiemarkedet er ikke en indikation på fremtidig udvikling. Vi rådgiver ikke om investeringer og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg af aktier. Ingen information fra Lunar skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er alene op til dig.