Privatøkonomi -

Nyt "skrub-af-gebyr" på 600 kr. rammer tusindvis - sådan får du en bankkonto gratis

Har du fået brev fra din bank om gebyrstigninger? Så er du ikke alene. Flere banker har nemlig skruet voldsomt op for gebyrerne. Men der er nemt tip til at få en gratis bankkonto og kort.

Du er nok ikke klar over, hvor værdifuld du er for banken. Danmark er et af de steder i verden, hvor banker tjener flest penge - og det er blandt andet fordi, du betaler en masse gebyrer, som du måske ikke aner findes.

Senest har en stor dansk bank meldt ud, at kunder med under 300.000 kr. samlet i lån, indestående og investeringer skal betale 50 kr. ekstra om måneden i nyt gebyr.

Det er 600 kr. oveni prisen på minimum 180 kr. om året for at have et kort og en konto.

Det er 75 kr. om måneden.

Du kan også prøve en anden bank og få et kort og en konto til 0 kr. om måneden. Eller du kan få en opgraderet bankoplevelse med flere konti og kort, fede forsikringer, spare penge på abonnementer og meget mere - og kun betale 69 kr. om måneden.

Det bliver dyrere og dyrere at have en bank

Mange banker har indført nye gebyrer for kunder, de ikke tjener penge på. Det vil sige dem uden større lån og investeringer. En bankanalytiker vurderer, at at der endnu flere prisstigninger fra andre banker og et skred i, hvor mange kunder, der skal betale ekstra.

Forbrugerrådet kalder de mange nye gebyrer for “skrub-af-gebyr” .

Grafen taler sit tydelige sprog. Gebyrskruen bliver strammet - men den markante stigning er også et udtryk for, at bankernes renteindtægter falder.

Sådan kan du få et kort og en konto gratis

Men du er ikke tvunget til at æde de gebyrstigninger, der dumper ind i e-boksen og kan mærkes på kontoen.

💡 Tip: Hvis du ikke ved, hvad du egentlig betaler i årlige gebyrer for at bruge din bank, kan du tjekke din e-boks. Hvert år skal banker nemlig sende en opgørelse over alle de gebyrer, du har betalt.

I Lunar vil vi gøre tingene anderledes. Vi giver alle mulighed for at få et kort og en konto gratis.

Det vil sige 0 kr. i årligt gebyr for både kort og konto. Oveni Danmarks bedste bank-app, forbrugsoverblik, overførsler og betalingsservice.

Det kan du, fordi vi gerne vil have alle til at prøve Lunar uden besværlige bankskifte eller oprettelsesgebyrer.

Det er gratis, fordi vi vil tjene penge på en anden måde

Skulle det nu være noget særligt at få et kort og en konto gratis? Ja, det er faktisk ret særligt. Men klart en af de ting, man måske ikke tænker over koster penge.

Det kan være fordi, man stadig har den bank, som ens forældre oprettede en konto i, da man var i konfirmationsalderen. Og aldrig har tænkt, at ungdomskontoen, studie-pakken eller basis-kontoen trækker gebyrer hvert år.

Priser uden ubehagelige overraskelser

Vi vil holde gebyrerne lave, priserne gennemskuelige og fortælle, hvad tingene koster uden ubehagelige overraskelser.

Vi tjener penge på, at du måske har brug for mere til at styre dine penge - og så ved du nøjagtig hvilke fordele, du får - og hvad, du betaler. Vi tjener også penge, når flere og flere bruger Lunar.

Når du køber noget med dit kort, så får banken nemlig et lille beløb fra de butikker, du handler hos. Det hedder et interchange-gebyr, og er ikke noget, du som forbruger betaler.

Du ved ikke, hvor værdifuld du er - men det ved vi, og derfor vil vi gerne have flere brugere, der kan bygge fremtidens bank sammen med os.