FAQ - INDSIGELSER

HVAD ER EN INDSIGELSE?

En indsigelse i denne forbindelse betyder, at man på tro og love erklærer, at være ukendt med eller uenig i en eller flere transaktioner foretaget på ens kort, og ønsker transaktionerne undersøgt med henblik på en tilbagebetaling.

HVAD SKAL JEG SELV GØRE?

Hvis der opstår problemer i forbindelse med dit køb, skal du selv forsøge at løse dit og forretningens mellemværende, før du opretter en indsigelse. Du skal derfor forsøge at kontakte virksomheden. Vi anbefaler, at du tager kontakt til dem via hjemmesiden eller e-mail, så du har dokumentation for jeres dialog.

EKSEMPLER PÅ EN INDSIGELSE:

En anden person har misbrugt dit kort - og du har stadig kortet.

Du har mistet dit kort/dit kort er stjålet, og kortet er blevet misbrugt.

Du har ikke modtaget de varer eller ydelser, som du har bestilt.

Du har returneret/afbestilt din vare/ydelse, men har ikke fået beløbet retur.

Du har modtaget en vare, som ikke var som beskrevet (f.eks. kopivare).

Du har handlet på en side med misvisende købsbetingelser (f.eks. tegning af abonnement).

En forretning har trukket et beløb på din konto, som ikke er aftalt (f.eks billeje, hotelophold m.v.).

Du har betalt beløbet på en anden måde, men beløbet er også trukket på dit kort.

Du har forsøgt at hæve penge i en pengeautomat, men der er sket en fejl og du har derfor ikke fået pengene, selvom de er trukket fra din konto.

HVAD MED ET RESERVERET BELØB?

Er der transaktioner, som venter på at blive trukket på din konto, som du ikke kan genkende eller acceptere, kan du først lave en indsigelse når pengene reelt er trukket fra din konto. Man kan derfor ikke gøre indsigelse på et beløb, der står som reserveret. Vi kan ikke forhindre en reservation i at blive trukket fra kontoen. Kontakt derfor virksomheden, så du kan få en skriftlig bekræftelse på, at de ikke vil trække pengene. Derefter kan bekræftelsen sendes til support@lunar.app, så vi kan fjerne reservationen.

HVOR LANG TID TAGER DET AT BEHANDLE EN SAG?

Der kan være op til 1-1,5 måneds behandlingstid på en indsigelse. Man kan ikke kontakte Nets, for at høre hvor langt ens sag er. Lunar kontakter dig, så snart der er en afgørelse. Hvis vi har behov for yderligere informationer, så vil vi tage kontakt til dig.

SKAL JEG SPÆRRE MIT KORT?

Ja, hvis dit kort er blevet misbrugt, eller hvis der er sket ukendte trækninger, så skal kortet spærres med det samme. Du kan selv spærre det inde i Lunar appen under kort.

DIN PLIGT TIL AT SPÆRRE KORTET

Du skal kontakte Lunar Bank snarest muligt for at spærre dit kort, eller spærre det i Lunar appen, hvis:

Du mister dit fysiske kort.
Du mister din mobilenhed med Visa Debit på mobilen.

En anden får kendskab til din PIN-kode.
Du opdager, at kortet er blevet misbrugt.
Du får mistanke om, at kortet er blevet kopieret.
Du på anden måde får mistanke om, at kortet kan blive misbrugt.

SKAL JEG ANMELDE DET TIL POLITIET?

Du skal anmelde misbruget til politiet, hvis dit kort er blevet stjålet og derefter misbrugt, eller hvis du har mistanke til hvem, der har brugt det.

SKAL JEG HAVE NYT KORT?

Ja, hvis der er sket trækninger på dit kort, som du ikke kender til, så skal du have et nyt kort med nye oplysninger. Imens du venter på dit nye kort, så kan du bruge et andet betalingskort, hvis du har det. Husk på, at hvis dit kort er tilmeldt diverse abonnementer, streaming- og online-tjenester, er det vigtigt, at du får rettet dine betalinger til det nye kort.

KAN JEG GØRE INDSIGELSE PÅ ET PRIVAT KØB, JEG HAR FORETAGET?

Nej, det kan man ikke. Det er kun ved køb der er foretaget med dit Visa Debit kort. Hvis du er blevet snydt i en privat handel, så skal du kontakte Lunar support og melde sagen til politiet. Lunar support kan ikke trække pengene tilbage, men de kan kontakte det modtagende pengeinstitut og sende en anmodning om en tilbageførsel.

HVORDAN KAN JEG UNDGÅ, AT DET SKER IGEN?

Du skal fortsætte præcis, som du plejer. Der kan desværre ske misbrug eller misforståelser, når man handler på internettet med sine kortoplysninger. Men så længe, at du ikke udleverer dine kortoplysninger til andre og altid beskytter din pinkode i forretninger, så gør du præcis, som du skal.

ER MISBRUGET SKET VIA MOBILEPAY?

Når du bruger MobilePay til at overføre penge til private, har du ingen indsigelsesmuligheder.
Her skal du i stedet kontakte Mobilepay på tlf. 45 14 44 47 omkring misbruget.
Når du bruger MobilePay til at betale med på en hjemmeside, har du samme indsigelsesmuligheder, som hvis du brugte et betalingskort.

Kontakt MobilePay og læs mere her

HVORDAN LAVER DU EN INDSIGELSE?

Hvis du mener, at der er tale om en indsigelse, så skal du oprette en indsigelse hos Nets .