verybigimage

Pressemeddelelse

Lunar, Froda og Visa lancerer ny låneløsning til de mindre virksomheder i Danmark

Publiceret 20/6 2023

Lunar lancerer nyt erhvervslån efter en succesfuld test i samarbejde med Froda og Visa. Målet er at gøre det hurtigere og billigere for de mindre danske virksomheder at få adgang til finansiering og dermed sikre den nødvendige kapital til at drive vækst.

Små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) udgør hele 99 procent1 af alle danske virksomheder og spiller derfor en vital rolle for økonomien og den danske konkurrencekraft. Alligevel møder SMV’erne ofte forhindringer, når de har behov for finansiering, og det står i vejen for vækstpotentialet.

Derfor har det svenske fintechselskab Froda i samarbejde med Visa udviklet en ny låneløsning målrettet SMV’erne. Hele processen er fuldt digitaliseret og kan derfor forkortes fra den typiske periode på op til to måneder til blot få minutter. Det er et nybrud på markedet og sikrer dermed både hastighed og effektivitet for de små virksomheder, når de har behov for finansiering.

Den nye låneløsning blev præsenteret for første gang tidligere på året. Visas tilstedeværelse i over 200 lande muliggør global skalering samt sikrer en konsistent oplevelse på tværs af markeder. Lunar bliver den første partner, der kan tilbyde den nye løsning på det danske marked.

Lunar bliver de første til at lancere en helt ny type finansiering for mindre virksomheder i Danmark. Det er enkelt at ansøge via vores app, og man får et uforpligtende tilbud inden for et par minutter. Derudover har vi en attraktiv prisgaranti og dermed et meget konkurrencedygtigt produkt, der understøtter vores mål om at bygge den bedste hverdagsbank i hele Norden for særligt de mindre virksomheder”, siger Anne Marie Kindberg, Chief Revenue Officer hos Lunar Group.

Erhvervslån med prisgaranti

Den nye låneløsning har ingen skjulte omkostninger eller gebyrer og kan altid indfries. Prisen er en fast rente, der fastsættes ud fra lånets størrelse, tilbagebetalingstid, selskabets omsætning og kreditvurdering. Samtidig tilbyder Lunar prisgaranti således, at de matcher den laveste pris i markedet for et tilsvarende lån.

Det startede med en idé og en skitse på papiret for mere end et år siden, og nu er det blevet en realitet takket være vores partnerskab med Visa og Lunar. Vi har oplevet en stor efterspørgsel på løsningen blandt de danske iværksættere, hvorfor Danmark var et naturligt næste skridt på rejsen”, siger Olle Lundin, CEO hos Froda.

Froda vil tilbyde Lunars kunder erhvervslån gennem en integreret låneplatform, mens udbetaling og tilbagebetaling bygger på Visas tekniske infrastruktur.

Vi arbejder hele tiden på at finde nye, innovative måder at benytte kortinfrastrukturen bl.a. gennem stærke partnerskaber. I samarbejde med Froda og Lunar kan vi digitalisere hele låneprocessen og sikre en gnidningsfri og hurtig proces til gavn for de mindre virksomheder”, siger Philip Konopik, Regional Managing Director hos Visa i Norden og Baltikum.

Stor dansk interesse for nyt erhvervslån

I løbet af foråret havde en udvalgt skare af Lunars danske kunder mulighed for at teste en betaversion af produktet. Resultaterne var positive, og over halvdelen af kunderne udtrykte stor interesse for denne finansieringsløsning.

”Det er dejligt at opleve så stor interesse for produktet hos vores kunder. Det demonstrerer et tydeligt behov for innovative finansieringsløsninger. Partnerskabet med Froda og Visa har et stort potentiale og gør det muligt at udvide vores tilbud med erhvervslån på tværs af markeder”, siger Anne Marie Kindberg, Chief Revenue Officer hos Lunar Group.

Produktet er tilgængeligt for alle Lunars kunder i Danmark fra den 20. juni. Lunar bygger den bedste hverdagsbank for privat- og erhvervskunder og ønsker at gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Partnerskabet med Visa og Froda skal øge finansieringsmulighederne for særligt de mindre virksomheder.

***

Om Lunar:

Lunar er en digital udfordrerbank der gør det enkelt for virksomheder og privatpersoner at håndtere deres økonomi, og giver dem kontrollen tilbage ved at bygge den bedste nordiske hverdagsbank. Lunar blev grundlagt i Aarhus og beskæftiger i dag 450 medarbejdere i København, Stockholm og Oslo. I 2019 fik Lunar banklicens og er nu én af få banker med en nordisk bankplatform. Lunar har i dag mere end 700.000 privat- og erhvervskunder i hele Norden.

Om Froda:

Froda blev grundlagt i 2015 med en klar vision - at revolutionere bankoplevelsen for iværksættere ved at gøre det nemt og overkommeligt at investere i de gode ideer. I dag er Froda en af de hurtigst voksende fintech-virksomheder i Norden med store internationale vækstplaner. Froda er en fintech-virksomhed med en ambition om at hjælpe små virksomheder med at vokse. Froda er et reguleret kreditinstitut med statens indskydergaranti og under tilsyn af det svenske Finanstilsyn.

Om Visa:

VISA (NYSE:V) er en global virksomhed inden for betalingsteknologi, der forbinder forbrugere, virksomheder, finansielle institutioner og regeringer i mere end 200 lande og som sikrer faste, sikre og pålidelige elektroniske betalinger. Vi opererer i et af verdens mest avancerede behandlingsnetværk - VisaNet - der er i stand til at håndtere mere end 65.000 transaktionsomkostningsbeskeder i sekundet, med

beskyttelse mod svindel for forbrugerne og sikker betaling for de handlende. Visa er ikke en bank og udsteder ikke kort, give kredit eller bestemmer priser og gebyrer for forbrugerne. Visas innovationer gør det imidlertid muligt for sine finansielle kunde at tilbyde forbrugere flere valgmuligheder: betale med det samme med debitkort, betale forud med prepaid eller betale senere med kreditprodukter.