VALUTA

Hvad koster det at betale med mit kort i udlandet eller i udenlandsk valuta?

Når du bruger dit kort i udlandet eller foretager et køb i udenlandsk valuta, pålægges der forskellige gebyrer og tillæg. Lad os her kigge nærmere på, hvad det helt konkret betyder.

Når du foretager et køb i udenlandsk valuta, er vi som bank forpligtet til at sende dig en push-notifikation. I den får du information om den forventede valutakurs og det kurstillæg, du betaler på dit køb. Formålet er at give dig bedre indsigt i de gebyrer og tillæg, der gælder ved kortbetaling eller kontanthævning.

Kurstillægget er den procentuelle forskel på Den Europæiske Centralbanks (ECB) referencekurs og den kurs, som dit køb bliver afregnet i. Referencekursen fra ECB er dog kun vejledende og vil ikke være tilgængelig for dig som forbruger.

Hvad er ellers værd at vide om valutakurser, når du køb i udenlandsk valuta?

Alle Lunars kort er udstedt i samarbejde med Visa. Derfor kan du altid aflæse din forventede valutakurs - og senere validere den faktiske valutakurs - på Visas hjemmeside .

Som Lunar-bruger betaler du forskellige kurstillæg på køb i udenlandsk valuta alt efter, hvilket abonnement du har:

  • Standard: 1%
  • Premium: 0%
  • Pro: 0%

Kurstillægget er det, der hedder "bank fee" i Visas valutaomregner.

Hvilken valuta er bedst at betale i?

Er du også nogle gange i tvivl om, hvilken valuta – DKK eller lokal valuta - der er bedst at betale med i udlandet (enten ved online handel eller i en fysisk butik f.eks. på en ferie)? Hos Lunar anbefaler vi, at du altid vælger lokal valuta, da det ofte er dét, der er billigst for dig.