Hvordan finansierer jeg en virksomhed?

Start med dit finansieringsbehov

Der er stor forskel på hvor mange penge, iværksættere har brug for til at starte en virksomhed. Din virksomheds finansieringsbehov afhænger af, hvad du sælger, hvem køber det, og hvor meget du regner med at kunne tjene på det.

Din forretningsplan skal give dig svaret på disse spørgsmål. I planen har du beskrevet, hvordan din forretning skal drives. Det er også her, du har fremlagt de finansielle prognoser, som dit kapitalbehov beregnes ud fra.

Skal du søge ekstern finansiering – for eksempel via banklån eller investorer – viser din forretningsplan, at din idé er gennemtænkt, og at du er værd at satse på.

Tip: Gode råd til at lave en forretningsplan .

Beregn dit kapitalbehov

Du beregner dit kapitalbehov ved hjælp af to budgetter:

• Etableringsbudget
• Likviditetsbudget

Etableringsbudget

Som iværksætter har du sandsynligvis brug for en form for startkapital til at starte din virksomhed. Startkapitalen bruges for eksempel til indkøb køb af varer, indretning af lokaler, køb af telefon og IT-løsninger eller lignende.

For at beregne din startkapital skal du lave et etableringsbudget, der viser, hvor mange udgifter du har, før du kan begynde at sælge dine produkter og ydelser.

Likviditetsbudget

Når du skal beregne dit kapitalbehov, er det ikke nok kun at kigge på omkostningerne forbundet med etableringen af din virksomhed.

Du skal også huske, at der er løbende omkostninger ved at drive virksomhed. De færreste virksomheder har driftsoverskud fra første dag, og det er usandsynligt, at du kan skabe indtjening til dit privatforbrug i starten.

Det er derfor fornuftigt at have kapital til uforudsete omkostninger i mindst seks måneder frem – og samtidig skal du medregne, at du også selv skal have noget at leve af.

Du skal derfor lave et likviditetsbudget, der viser, hvor mange penge du månedligt har brug for, når din virksomhed er startet.

Læs mere: Sådan lægger du et budget for en virksomhed

Finansieringskilder

Der er mange forskellige finansieringskilder at overveje, når du skal finansiere en virksomhed.

De mest almindelige kilder til finansiering er:

1. Egenfinansiering
2. Venner og familie
3. Leverandører
4. Bankfinansiering
5. Eksterne investorer

1. Egenfinansiering

Næsten alle iværksættere vil skulle bidrage økonomisk, når de starter egen virksomhed. Et økonomisk bidrag fra egen opsparing viser, at du selv tror på din virksomhed, og at du er villig til at tage del i risikoen. Derfor er det faktisk næsten umuligt at få et banklån eller tiltrække investorer, hvis du ikke selv bidrager til finansieringen.

Den letteste måde at finansiere en virksomhed for egne penge er selvfølgelig, hvis du allerede har en opsparing at trække på. Er det ikke tilfældet, kan du overveje følgende muligheder:

• Få et lån uden sikkerhed
• Pantsætte eller belåne ejendom
• Sælge ejendom eller andre aktiver

Det er vigtigt at gennemtænke nøje, hvordan du rejser dine midler. Låner du eksempelvis penge i banken uden sikkerhed, kan renten blive langt højere, end hvis du belåner friværdi i din bolig. Du skal også huske ikke at låne så meget, at du ikke har råd til tilværelsen uden for din virksomhed.

Egenfinansiering giver dig langt større kontrol over din virksomhed en nogen anden form for finansiering, og der er ingen risiko for, at dine investorer kræver urimeligt høje afkast på deres investering eller vælger at trække deres støtte.

Til gengæld kan egenfinansiering blive dyrt, hvis det ikke går, som du ønsker. Fejler din virksomhed, kan det koste dig alt, hvad du ejer – inklusiv hus og hjem. Ren egenfinansiering lægger på den måde større pres på dig som iværksætter.

2. Venner og familie

Mange iværksættere får økonomisk hjælp til at starte deres virksomhed fra venner og familie.

Venner og familie er ofte mere villige til at hjælpe end banken – særligt hvis du ikke har noget at stille sikkerhed i. Kan du rejse finansiering til din virksomhed på denne måde, bliver det desuden betydeligt lettere at komme i dialog med banken.

Der er flere måder at få økonomisk hjælp fra venner og familie til opstart af virksomhed. Måske kan du rentefrit låne penge af et familiemedlem. Det kan også være, at du kan sælge dine venner ejerandele i din virksomhed.

Vælger du at søge hjælp fra venner og familie, er det vigtigt at bevare en professionel tilgang. Hvis din virksomhed ikke udvikler sig gunstigt, er der mere på spil end pengene.

Beder du om hjælp fra venner og familie, bør du:

• Præsentere en opdateret forretningsplan, der viser, hvordan midlerne skal bruges
• Have en aftale på plads, der fastsætter alle betingelser for renter, tilbagebetaling og lignende
• Undgå at bede om mere, end dine sponsorer har råd til at tabe
• Få juridisk rådgivning og afklare eventuelle skattemæssige konsekvenser ved aftalen

3. Leverandører

Dine leverandører er ofte mere interesserede i dig som afsætningskanal, end bankerne er i dig som kunde – og det kan give mulighed for leverandørfinansiering.

Leverandørfinansiering kan give gunstige vilkår, når de starter en virksomhed. Som iværksætter er du faktisk ofte i stand til at stille krav om hjælp til finansiering, mod at du sælger leverandørens produkter.

Den mest almindelige form for leverandørfinansiering er gennem forhandling af betalingsbetingelser. Har du længere kredit hos din leverandør, end dine kunder har hos dig, kan du betragte det som en form for gratis lån – og det minimerer dit behov for ekstern finansiering.

Vælger du at betale din leverandør kontant, bør du forsøge at få kontantrabat. En debitor involverer altid en vis risiko for leverandøren. Hvis du eliminerer denne risiko, kan du få rabat på din betaling.

Vær opmærksom på, at rabatten skal holdes op imod, hvad du eventuelt betaler i rente på kassekredit eller anden form for konto.

4. Bankfinansiering

Bankfinansiering står sjældent alene og kaldes derfor supplerende finansiering. De to mest anvendte former for supplerende finansiering er kassekredit og banklån.

Kassekredit benyttes ofte af iværksættere, der har brug for at håndtere kortsigtede udgifter. En kassekredit giver dig en fleksibel løsning til at håndtere dit finansieringsbehov på daglig basis, og du betaler kun renter af den del af beløbet, du faktisk bruger. Ulemperne er, at en kassekredit har en højere rentesats end et lån, og at du ingen reserve har, hvis din kassekredit trækkes i bund. Ydermere kan banken med kort varsel bede dig betale pengene tilbage.

Banklån benyttes som regel til langsigtede investeringer. Med et banklån kan du skræddersy lånebetingelserne til dine behov, og lånet gør det lettere for dig at budgettere dine afbetalinger. Til gengæld mister du fleksibiliteten, og du risikerer at betale renter af penge, du ikke bruger. Et banklån stiller desuden større krav til sikkerhed, og de faste afbetalinger dræner likviditeten.

Uanset hvilken type bankfinansiering du vælger, vil du ud over renter også skulle betale gebyrer.

Inden du går til banken, bør du forberede dig på de krav, banken stiller. Disse inkluderer blandt andet, at du:

• Præsenterer en gennemført, troværdig og profitabel forretningsplan
• Selv investerer økonomisk i din virksomhed
• Stiller sikkerhed for lånet i form af forretningsmæssige eller personlige aktiver
  

5. Eksterne investorer

Har du eksterne investorer ombord, skal du dele ud af din virksomheds profit, når den klarer sig godt. Går forretningen dårligt, står du ikke økonomisk til regnskab.

Der er flere muligheder inden for eksterne investeringskilder:

• Business angels – velhavende individer, der typisk investerer 100.000 kr. og opefter og sommetider bidrager med netværk og ekspertise
• Investeringsfonde – fonde, der typisk investerer mere end 10 mio. kr., hvis de ser et stort potentiale for vækst
• Individuelle kontakter såsom venner og forretningsforbindelser

Eksterne investorer går efter virksomheder, der ikke nødvendigvis genererer stor værdi på kort sigt, men forventes at være meget indbringende på længere sigt. Eksterne investorer vil altså typisk udelukkende investere i virksomheder med stort vækstpotentiale.

Det kan være attraktivt for dig at få eksterne investorer ombord, hvis du – ud over finansiering – ønsker rådgivning fra dine investorer. Det kan også være en fordel, at du normalt ikke skal tilbagebetale investeringen, før din virksomhed har råd til det.

Til gengæld bliver din ejerandel i virksomheden mindre, og det mindsker også din profit. Eksterne investorer vil også have indflydelse på, hvordan du driver din virksomhed, og de vil samtidig overveje, hvordan de kan komme ud igen inden for en overskuelig årrække.

Når du kontakter potentielle investorer, skal du være klar til at præsentere:

• En gennemført, troværdig og profitabel forretningsplan
• Lederegenskaber, der viser, at du kan realisere dine planer
• Detaljerede planer for, hvordan du vil bruge midlerne i din virksomhed

Kan man få støtte fra det offentlige til at starte en virksomhed?

For en del år siden kunne selvstændige få iværksætterydelse – en økonomisk tilskudsordning, der støttede iværksættere, når de startede egen virksomhed. Iværksætterydelsen gjorde det muligt for ledige at få halv understøttelse, når de startede egen virksomhed.

Iværksætterydelse blev imidlertid afskaffet i 1997, da man mente, at tilskudsordningen fastholdt selvstændige i ledighed.

Nutidens svar på iværksætterydelse er supplerende dagpenge. Med supplerende dagpenge kan du som ledig sikre dig en delvis indtjening, mens du starter din virksomhed.

Forskellen på iværksætterydelse og supplerende dagpenge

Selvom både iværksætterydelse og supplerende dagpenge giver økonomisk hjælp til ledige, som vil starte egen virksomhed, er der stor forskel på ordningerne.

Iværksætterydelsen var et tilbud til alle ledige, som ønskede at starte egen virksomhed. Ydelsen sikrede iværksætteren halv understøttelse i op til tre og et halvt år.

Supplerende dagpenge gør det muligt for dig som ledig at ansøge om økonomisk støtte, mens du starter din virksomhed. Her modregnes du ud fra antal timer brugt på opstart af virksomheden – det betyder, at hvis du arbejder 37,5 timer med virksomheden om ugen, får du 0 kr. i dagpenge.

Du kan som udgangspunkt kun modtage supplerende dagpenge i op til 30 uger inden for en periode på 2 år. Ordningen kræver derfor også, at du kommer hurtigt ud af starthullet i forhold til vækst og indtjening.

Tip: Læs mere om hvordan du starter en virksomhed på dagpenge .

Iværksætterstøtte – hvad er det?

Iværksætterstøtte er ikke økonomisk støtte, men gratis råd og vejledning fra det offentlige til iværksættere, når de starter egen virksomhed.

Med iværksætterstøtte kan du blandt andet få:

• Kurser
• Foredrag
• Workshops
• Personlig vejledning

Iværksætterstøtte kaldes også erhvervsservice og kan fås gennem din kommune. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilke tilbud støtten indeholder.

Du kan finde hjælp til opstart af din virksomhed i dit lokale erhvervsservicecenter.

Iværksætterfonde

I Danmark findes der er række fonde og tilskudsordninger, du som iværksætter kan ansøge om støtte fra, når du starter din virksomhed. Iværksætterfondene støtter projekter inden for forskellige områder.

De danske iværksætterfonde og programmer, der yder tilskud til iværksættere og små og mellemstore virksomheder inkluderer:

• Innovationsfonden – giver tilskud til udvikling af viden og teknologi, der fører til stærkere forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Se mere om Innovationsfonden her .
• Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) – støtter ny teknologi på energiområdet, som kan bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima. Se mere om EUDP her .
• ​Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) – støtter innovative projekter, der fremmer grøn og økonomisk bæredygtighed inden for fødevareindustri, landbrug, fiskeri og akvakultur.

Søger du om tilskud hos en iværksætterfond, skal du sikre dig, at dit projekt er støtteberettiget, at du søger hos en fond, hvis støttemidler matcher dit projekt, og at projektet opfylder eventuelle krav om samarbejdspartnere og lignende.

Senest opdateret d. 24/03/2023. Vi har samlet generelle oplysninger, men der kan være særlige regler eller omstændigheder for dig og din virksomhed, som du bør være opmærksom på.