Krypto -

Hvad er chainlink mining?

Du har måske hørt udtrykket “mining” før i forbindelse med kryptovaluta. Mining refererer til den aktivitet i en blockchain, der producerer nye coins eller tokens. “Mining” kan i den sammenhæng oversættes til “gravning” – og krypto mining er dermed gravning efter nye coins.

Indholdsfortegnelse:

  • Hvad er chainlink mining?
  • Sådan bliver chainlink (LINK) “minet”
  • Hvordan bliver transaktioner på chainlinks blockchain valideret?
  • Sådan bliver validatorer udvalgt i en proof-of-stake blockchain
  • Hvordan bliver nye chainlink tokens udstedt?
  • Indirekte mining af chainlink
  • Køb chainlink

Udtrykket er en reference til dengang, vores økonomier var bundet op på guld, og hvor den eneste måde at vækste en økonomi på var ved at grave efter mere guld.

Det er også sådan, det fungerer med kryptovaluta – eller i hvert fald nogle kryptovalutaer.

En kryptovaluta som bitcoin eller ethereum fungerer for eksempel sådan. Men for en kryptovaluta som chainlink fungerer det ikke sådan. Faktisk kan man slet ikke “mine” chainlink.

Det afhænger af den metode, som kryptovalutaens blockchain bruger til validering af transaktioner.

Bitcoin og ethereum bruger begge metoden proof-of-work. Når en ny transaktion skal tilføjes bitcoins eller ethereums blockchain, sker der gennem proof-of-work.

Kort fortalt kræver det meget computerkraft at tilføje transaktioner gennem proof-of-work, og som kompensation for at bruge al den computerkraft, modtager “mineren” en helt ny coin, der netop er blevet udstedt.

På den måde er tilføjelsen af nye transaktioner til blockchainen det samme som at grave efter nye coins. Sådan er det i proof-of-work systemer.

Tip: Læs mere om proof-of-work i indlæggene “bitcoin mining ” eller “ethereum mining ”.

Chainlink bruger derimod metoden proof-of-stake, og den metode indebærer ikke “mining”.

Sådan bliver chainlink (LINK) “minet”

“Mining” refererer til to forskellige aktiviteter: udstedelsen af nye coins/tokens og validering af nye transaktioner.

De to aktiviteter er to sider af samme mønt for kryptovalutaer, der bruger proof-of-work.

For proof-of-stake, og dermed chainlink, kan de to aktiviteter adskilles. Det efterlader os med spørgsmålene:

  1. Hvordan bliver transaktioner på chainlinks blockchain valideret?
  2. Hvordan bliver nye chainlink tokens udstedt?

Hvordan bliver transaktioner på chainlinks blockchain valideret?

I proof-of-stake blockchains som chainlinks bliver transaktioner valideret af såkaldte validatorer. Valideringen sker ved at tjekke, om transaktioner lever op til de gældende regler, der er for blockchainen.

Selve valideringsprocessen er kompliceret datalogi, og hvordan det egentlig foregår, kan du blive meget klogere på via chainlinks interne dokumentation .

Når en transaktion er valideret og tilføjet blockchainen, udløser det en økonomisk belønning til den person, der har stået for valideringen.

Det interessante spørgsmål er derfor, hvordan du bliver udvalgt til at være validator.

Sådan bliver validatorer udvalgt i en proof-of-stake blockchain

På dansk oversættes “stake” til satsning eller at sætte noget på spil.

I praksis betyder det, at personer i chainlink-netværket kan “sætte deres tokens på spil” i en lodtrækning om at blive udvalgt til at validere transaktioner.

Hvis du for eksempel sætter 10 chainlink tokens på spil, og der findes 10.000 tokens i alt, vil du have 1% chance for at vinde lodtrækningskonkurrencen.

I virkelighedens verden er det lidt mere komplekst. Det er nemlig de færreste mennesker, der ejer nok tokens til at opnå en reel chance for at blive udvalgt. Derfor bliver der oprettet såkaldte stake pools – en samling af flere menneskers stakes, så de i fællesskab har højere sandsynlighed for at blive udvalgt.

Når en stake pool så bliver valgt til at validere den næste blok i blockchainen, vil alle deltagere i stake poolen blive belønnet i forhold til den mængde af tokens, de har lagt i poolen.

En stake pool har en validator tilknyttet, som kommer til at stå for det faktiske arbejde med at validere transaktioner, og det modtager validatoren et særskilt honorar for.

Tip: Lær mere om proof-of-stake

Hvordan bliver nye chainlink tokens udstedt?

Der bliver ikke udstedt nye chainlink tokens. Da chainlink blev oprettet i 2017, blev der udstedt 1.000.000.000 tokens (LINK), som samtidig udgør det maksimale loft for antallet af chainlink tokens.

Ifølge en analyse af Coinbase Institutional blev de 1.000.000.000 tokens fordelt på følgende måde:

  • 35% blev solgt til offentligheden ved ICO (Initial Coin Offering; en kryptovalutas svar på børsnotering.

Det er blandt andet de tokens, som du kan købe i dag .

  • 30% gik til chainlinks moderselskab, SmartContracts.com

Skaberne bag chainlink beholdte en del af kryptovalutaen selv, som de blandt andet bruger på ansættelser, løn og generel udvikling. Ifølge analysen fra Coinbase Institutional sidder SmartContracts.com per marts 2022 på 180 millioner tokens – svarende til 18%.

  • 35% blev gemt i chainlinks reserver

Der er blevet gemt 350.000.000 tokens i chainlinks egen reserve, som blandt andet skal gå til “validerings-kompensation” – altså den betaling, som validatorer modtager som belønning for deres arbejde.

Når en validator validerer en transaktion, modtager de en bestemt mængde chainlink tokens som tak for arbejdet. Derfor er der stor interesse i at være validator.

Indirekte mining af chainlink

Selvom chainlink ikke direkte kan mines, findes der services, der muliggør det indirekte.

Et eksempel på sådan en service er unMineable . Her bruger du din computer til at mine en anden kryptovaluta, eksempelvis bitcoin, der så konverteres til chainlink.

Køb chainlink med Lunar Block

Vil du selv købe chainlink? Det kan du gøre via Lunar Block. Vi er en dansk platform uden uforståelige fagtermer, hvor det ikke kræver ekspertviden at gå i gang.

Når du har hentet Lunar-appen og oprettet dig i Lunar Block, kan du handle chainlink og  kryptovalutaer. Husk, at al handel med kryptovaluta indebærer en stor risiko.

Hent Lunar-appen og kom i gang med chainlink i dag

Vi rådgiver ikke

Vi rådgiver ikke om køb og salg af chainlink. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.

Vi rådgiver ikke om køb af chainlink eller anden kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er dine, og dine alene.

Kryptovaluta kan stige og falde

Når du handler med kryptovaluta, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko. Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.