verybigimage
KryptoUdgivet

Er kryptovaluta en god investering?

Kryptovaluta kan være en god tilføjelse til din portefølje – hvis du er villig til at løbe risikoen. Kryptovaluta er “high risk - high reward”, da du kan risikere, at værdien af dine handler stiger meget eksplosivt, ligesom du også kan risikere at tabe hele beløbet.

Hvilke risici er forbundet med kryptovaluta?

Der er især risici, du skal være opmærksom på, inden du handler med kryptovaluta. Det er volatilitet, it-kriminalitet og at krypto er uregulerede aktiver uden garanti.

Volatilitet

Kryptovaluta er et meget volatilt aktiv. Det betyder, at værdien på en kryptovaluta kan stige og falde helt ekstremt voldsomt. Fra den ene dag til den anden kan dine penge blive mere end 10-doblet, ligesom du også kan miste hele beløbet.

Hvis du vil læse mere om volatilitet, og hvorfor kryptovaluta stiger og falder så voldsomt, kan du blive klogere her.

IT-kriminalitet

Når du handler med kryptovaluta, kan du risikere at blive snydt af it-kriminelle. Siden september 2020 har det danske politi fået anmeldelser om krypto-svindel, hvor det samlede beløb er cirka 20 millioner kroner, skriver DR Nyheder .

Det kan ske som følge af hackerangreb på personlige computere, hvor de it-kriminelle tvinger sig adgang til computeren, låser personen ude og afpresser dem for penge.

Du kan også risikere at handle med kryptovaluta på udenlandske platforme og hjemmesider, hvor der foregår snyd. Sørg derfor altid for at handle med kryptovaluta på troværdige platforme, som du stoler på.

Her kan du med fordel vælge at bruge Lunar Block – Danmarks nok mest brugervenlige platform til køb og salg af kryptovaluta.

Handl kryptovaluta via Lunar Block - en dansk platform til krypto

Uregulerede aktiver uden garanti

Dine penge er normalt beskyttet af en garanti – i Danmark er et eksempel på en sådan garanti Garantiformuen.

Forsvinder de penge, du har stående i banken, som følge af at din bank går konkurs, dækker Garantiformuen dine tab op til cirka 750.000 kr.

Men for kryptovaluta er der ingen garanti. Krypto er ureguleret, og det betyder også, at ingen myndigheder stiller garanti for de penge, du har købt kryptovaluta for.

Læs mere om, hvad det vil sige, at kryptovaluta er ureguleret her.

Hvor meget er de forskellige kryptovalutaer steget med?

Her kan du se en oversigt over de mest populære kryptovalutaer samt deres højeste og laveste værdi ifølge CoinGecko . Tallene er hentet i juni 2022.

Er det nu en god idé at handle kryptovaluta?

Før du overvejer at handle kryptovaluta, kan det være en god idé at få lært de mest basale ting om dem. Du kan blive klogere på, hvad kryptovaluta egentlig er, her.

Og inden du bestemmer dig for, hvilken kryptovaluta du skal satse på, kan du med fordel blive klogere på de enkelte kryptovalutaers funktioner og idéer.

Kryptovaluta kan stige og falde

Når du handler med kryptovaluta, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko. Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.

Vi rådgiver ikke.

Vi rådgiver ikke om køb og salg. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.

Vi rådgiver ikke om køb af kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er alene op til dig.

Senest opdateret d. 18/04/2023. Vi har samlet generelle oplysninger, men der kan være særlige regler eller omstændigheder for dig og din virksomhed, som du bør være opmærksom på.