Krypto -

Er solana sikkert?

Solana er en relativt ny kryptovaluta, og ligesom med andre kryptovalutaer er der fortsat mange lande, der endnu ikke godtager dem som betalingsmiddel. Hvis du har planer om at købe og sælge kryptovaluta, skal du derfor have med i tankerne, at der er næsten ingen butikker i Danmark, som tager imod kryptovaluta.

Indhold

Der er en del butikker og organisationer i udlandet, som er begyndt at tage imod kryptovaluta, men her i Danmark går udviklingen langsommere. Et land som Tyskland har for eksempel hæveautomater , hvor du både kan købe og sælge bestemte kryptovalutaer – typisk bitcoin eller ethereum.

Hvis du bruger solana som investering, skal du også være opmærksom på den usikkerhed og de risici, som er forbundet med investering i kryptovaluta.

Til sidst skal du også være opmærksom på, at solana bruger en kombination af proof-of-stake og proof-of-history til at validere transaktioner på blockchainen. Det står blandt andet i modsætning til bitcoin og ethereum , der bruger proof-of-work .

Fordi proof-of-history er en ret ny opfindelse fra 2017, kan der stadig være sikkerhedsbrister i teknologien, som vi ikke er blevet bekendt med endnu. Det skal du også have med i dine overvejelser.
Men for at svare på det overordnede spørgsmål: “Er solana sikkert?”, må vi først kigge på de 3 emner hver for sig:

  1. Hvilke lande tillader brugen af solana, og hvilke lande gør ikke?
  2. Hvorfor er solana som investering forbundet med risici og usikkerhed?
  3. Hvilken sikkerhedsmæssig betydning har det, at solana bruger en kombination af proof-of-stake og proof-of-history?

Hvilke lande tillader solana som betalingsmiddel?

Det kan være usikkert at sidde på store mængder af solana eller anden kryptovaluta, hvis du samtidig har en forventning om, at du kan bruge kryptovalutaen som almindeligt betalingsmiddel .

Det kan godt fungere i lande som El Salvador, hvor kryptovalutaen bitcoin faktisk er reguleret som lovligt betalingsmiddel siden 2019. Det giver håb om, at solana engang i fremtiden også bliver godtaget som lovligt betalingsmiddel kloden rundt.

Omvendt er der lande, hvor brugen af krypto er decideret forbudt og ulovligt.

På kortet fra Statista kan du se, hvilke lande der:

Hvad gør solana til en usikker investering?

Når du handler med solana, er der risiko for, at du kan miste dele af- eller hele din investering. Solana og kryptovaluta generelt er uregulerede aktiver, hvilket betyder, at der ikke er nogen centrale myndigheder til at beskytte forbrugere.

Hvis du har penge stående i en bank, og banken går konkurs, er dine penge beskyttet af en central myndighed: I Danmark hedder den myndighed Garantiformuen , der dækker indestående beløb svarende op til 100.000 euro.

Men hvis du mister dine solana coins som følge af, at en krypto-platform går konkurs, er du ikke beskyttet af nogen myndigheder.

Det er blandt andet derfor, at solana er en usikker investering.

Derudover er solana et meget volatilt aktiv, hvilket betyder, at priserne på solana kan stige og falde meget hurtigt. Jo mere volatil en investering er, jo mere usikker er den. Det samme gælder for alle andre aktiver , såsom aktier, gældsbeviser og ETF’er.

Overvejer du eksempelvis at købe et hus, vil du være mere påpasselig med at købe det, hvis du ved, at prisen på huset potentielt kan miste op mod 100% af værdien fra den ene dag til den anden. Samtidig er der også risiko for, at huset pludselig er 10 gange mere værd den næste dag.

Det er lidt sådan, solana fungerer. Du bør derfor overveje, om solana er i tråd med din risikovillighed.

Køb solana

Hvilken sikkerhedsmæssig betydning har det, at solana bruger proof-of-history?

Solana er bedst kendt som den kryptovaluta, der udviklede valideringsmetoden – eller konsensusmodellen, som det også kaldes – proof-of-history . Udover proof-of-history kombinerer solana desuden deres blockchain med valideringsmetoden proof-of-stake.

Tip: Du kan læse mere om proof-of-stake i vores indlæg om cardano , der netop bruger den valideringsmetode.

Idéen med at bruge proof-of-history og proof-of-stake frem for den “klassiske” proof-of-work-metode, som blandt andet ethereum og bitcoin bruger, er at skalere teknologien.

Med proof-of-work kan blockchain-teknologien ikke håndtere særligt mange transaktioner i sekundet. Og det er nødvendigt for at skalere teknologien ud til de brede masser.

Bitcoin kan for eksempel kun klare omkring 7 transaktioner i sekundet, og hvis bitcoin nogensinde skulle blive et universelt betalingsmiddel over hele verden, ville 7 transaktioner i sekundet være alt for langt i underkanten.

Til sammenligning kan Visa håndtere omkring 24.000 transaktioner i sekundet.

For at imødekomme den udfordring og gøre kryptovaluta til en seriøs konkurrent til de nuværende betalingssystemer, blev valideringsmetoderne proof-of-stake og proof-of-history opfundet.

Resultatet af de to metoder er, at blockchains kan håndtere langt flere transaktioner i sekundet. Ifølge solana kan deres blockchain teoretisk set håndtere hele 65.000 transaktioner i sekundet.

Proof-of-history er her en ekstra funktion, der bygger videre på proof-of-stake. Rent sikkerhedsmæssigt er det derfor mest interessant at se på metoden proof-of-stake for at undersøge, om solana rent teknologisk er sikker.

Proof-of-stake

For at en proof-of-stake blockchain som solana kan fungere efter hensigten, skal der eksistere et netværk af personer, der validerer aktiviteter på blockchainen – hvor aktiviteter eksempelvis kan være køb og salg af krypto.

Den person, der ender med at validere aktiviteterne, kaldes en validator. Med proof-of-stake udvælges validatoren på baggrund af, hvor mange coins de sætter på spil - eller staker.

Eksempel:

Forestil dig, at der findes 1.000 solana-coins i alt. En validator ved navn Henning har her 270 coins, som han lægger i validator-puljen. Henning har nu 270/1.000 - eller 27% - chance, for at blive udvalgt til at validere den næste blok af aktiviteter i blockchainen.

Hvis Henning forsøger at snyde blockchainen ved at indtaste fejlagtige oplysninger, er det op til resten af netværket at tjekke og vurdere, hvorvidt Hennings validering er sand. Det er heldigvis relativt nemt for netværket at tjekke det. Læs mere om, hvordan validering af blockchains egentlig fungerer her.

Når Henning bliver afsløret i at snyde, vil alle 270 coins, han har haft på spil, blive konfiskeret. Derfor er der stort incitament for ikke at snyde – og det er med til at styrke solanas sikkerhed.

Proof-of-history

Med proof-of-history bliver alle transaktioner automatisk forsynet med et tidsstempel, der sikrer, at rækkefølgen af transaktioner er korrekt. Og det sparer faktisk validator-netværket for en del tid og ressourcer, hvilket resulterer i flere transaktioner i sekundet.

I en proof-of-stake blockchain skal netværket af validatorer blive enige om rækkefølgen af transaktioner – og det er her, at solanas proof-of-history sparer en del af benarbejdet væk, fordi netværket ikke skal bruge tid og ressourcer på at blive enige om den tidsmæssige rækkefølge af transaktioner. Den klarer blockchainen helt af sig selv.

Tip: Du kan læse mere om proof-of-history i vores indlæg “Hvad er solana? ”.

Kryptovaluta kan stige og falde

Når du handler med kryptovaluta, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko. Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.

Vi rådgiver ikke

Vi rådgiver ikke om køb og salg. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.

Vi rådgiver ikke om køb af kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er alene op til dig.