verybigimage
KryptoUdgivet

Hvad er bitcoin?

Bitcoin er en digital valuta, eller kryptovaluta, som det også hedder. Bitcoin er den første og største kryptovaluta målt på markedsværdi, som i juni 2022 er cirka 2.700 milliarder kroner ifølge Coinbase. Så hvis du er interesseret i at lære mere om kryptovaluta, er bitcoin et godt sted at starte.

Hvad er idéen bag bitcoin og blockchain?

Et vigtigt kendetegn for bitcoin er, at det er en decentraliseret valuta. For at forstå, hvad decentraliseret egentlig dækker over, og hvorfor det er vigtigt, kan vi tage udgangspunkt i et eksempel om køb af bolig.

Eksempel: I gamle dage foregik bolighandler på tinge (en folkeforsamling).

Når Albert for eksempel ville købe et hus af Benny, skulle det foregå foran resten af landsbyen på tinge. På den måde var alle klar over, at huset retmæssigt tilhørte Albert.
Skulle der opstå tvivl omkring ejerretten, ville alle i landsbyen vide, hvem der ejede hvad.
Men i takt med at samfundet blev større og større, gav det ikke længere mening at samle alle i landsbyen til at overvære bolighandler. Det blev for ineffektivt.

Der blev i stedet oprettet centrale myndigheder til at holde opsyn med bolighandler, som kunne stå inde for, at Albert nu var den retmæssige ejer over Bennys gamle hus.
De centrale myndigheder nedskrev vigtige detaljer omkring bolighandlen. Hvis en tredje person, for eksempel Carl, så kom og erklærede, at han var den retmæssige ejer af huset, ville Albert kunne gå til den centrale myndighed og få bevist, hvem den rette ejermand i virkeligheden var.

Bitcoin er en blanding af de to metoder.

Bitcoin anvender en teknologi, der hedder blockchain . Det er et offentligt register, hvor transaktioner – som i eksemplet med bolighandler – bliver nedskrevet.

Samtidig er blockchain et offentligt tilgængeligt distribueret register. Det betyder, at offentligheden har adgang til registret – og det fungerer derfor ligesom at deltage på tinge. De detaljer, som bliver nedskrevet i blockchain-registret, bliver verificeret af offentligheden, præcis som på tinge.

Den centrale myndighed, som før i tiden har garanteret ægtheden af transaktioner, kan nu blive varetaget af offentligheden gennem blockchain.

Hvad er bitcoin ‘mining’?

For at skabe nye bitcoins kræver det, at folk ‘miner’ eller ‘graver’ efter dem. Lidt ligesom det var tilfældet med guld, dengang menneskeheden baserede økonomi på guld.
Skaberne af bitcoin lagde et maks loft for, hvor mange bitcoins der i sidste ende kan udvindes: 21 millioner. I april 2022 var der cirka 19 millioner bitcoins i omløb, mens tallet for april 2010 var cirka 2,7 millioner. Du kan se udviklingen hos Statista .

I takt med, at antallet af bitcoins nærmer sig loftet for det maksimale antal, bliver det samtidig sværere og sværere at finde dem.
At mine efter bitcoin er derfor en ressourcekrævende proces. Det kræver store mængder af computerkraft og dermed store mængder af energi, og det bliver kun tungere og tungere i takt med, at de sidste bitcoins bliver minet.

Men hvorfor mines der overhovedet efter bitcoin?

Tilbage til eksemplet om bolighandler: Alle transaktioner registreres og verificeres af offentligheden via det distribuerede register.

Men hvorfor skulle mennesker have lyst til at bruge tid på det, hvis ikke de fik noget for det?
Når transaktioner registreres og verificeres på en blockchain, udløser det en belønning i form af bitcoins. Det er derfor, at folk har lyst til at bruge tid og penge på at opretholde blockchain-netværket - altså fordi de bliver belønnet med bitcoins.

Når du handler med bitcoin, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko. Værdien af bitcoin kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Bitcoin-historien: Hvem skabte bitcoin?

Bitcoin blev udtænkt af den anonyme skikkelse, Satoshi Nakamoto. Det vides endnu ikke, om der er tale om et enkelt individ eller en gruppe af individer.

I 2008 publicerede Satoshi Nakamoto et whitepaper, “Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System ”, der beskrev de grundlæggende funktioner ved bitcoin og blockchain. I 2009 blev idéen gjort til virkelighed, og den første bitcoin var i omløb.
Drivkraften bag bitcoin og blockchain var en idé om at decentralisere penge. Det vil sige fjerne unødvendige mellemled mellem køber og sælger.

Og hvorfor var det så vigtigt for Satoshi Nakamoto?

Mellemled kan være korrupte, og de kan pålægge ekstra og unødige gebyrer på transaktioner, der reelt set kunne være sket direkte mellem køber og sælger. Som Satoshi Nakamoto skriver i whitepaperet:

“What is needed is an electronic payment system based on cryptographic proof instead of trust, allowing any two willing parties to transact directly with each other without the need for a trusted third party.”

I stedet for at basere transaktioner på tillid, skal transaktioner baseres på bevis – præcis som det er tilfældet med nutidens banker og lignende mellemmænd.
Men mellemmænd kan også være korrupte, og du skal derfor have tillid til, at deres beviser er sande. Med bitcoin og blockchain er beviserne sikret af teknologien: Cryptographic proof.

Den første bitcoin-transaktion: 2 pizzaer til 1,5 milliard kr.

Efter lanceringen af bitcoin i 2009 skulle der gå et år, før kryptovalutaen blev brugt til at foretage en reel transaktion. Det var programmøren Laszlo Hanyecz, der blev den første person til at betale for en vare med bitcoin.
22. maj 2010 købte Laszlo Hanyecz to pizzaer fra den amerikanske pizzakæde Papa John’s Pizza. Han betalte 10.000 bitcoins for dem, hvilket på tidspunktet svarede til omkring 40 dollars – cirka 280 kr.

I dag er de 10.000 bitcoins knap 1,5 milliard kroner værd.
Siden da er 22. maj gået over i historien som “Bitcoin’s Pizza Day”.

Sådan kommer du i gang med at handle bitcoin.

Med Lunar Block er det nemt at komme i gang med at handle bitcoin. Alt, du skal gøre, er at hente Lunar-appen og oprette dig i Lunar Block.

Du skal tage en test i forbindelse med oprettelsen, hvor vi blandt andet spørger ind til risiciene ved kryptovaluta. Dem kan du sætte dig ind i Lunar-appen, inden du tager quizzen. Når du er godkendt, kan du gå i gang med at handle krypto med det samme.

Kom i gang med bitcoin

  • 1

    Hent Lunar gratis

    Hent Lunar i App Store eller Google Play. Husk at have dit billed-ID klar.

  • 2

    Opret dig i Lunar Block i appen

    Find Lunar Block under "Produkter", og opret dig. Du vil først blive bedt om at tage en test om krypto - blandt andet for at sikre, du er klar over risiciene. Risiciene kan du blive klogere på i appen, inden du tager testen.

  • 3

    Køb kryptovaluta med et swipe

    Når vi har godkendt dig, kan du købe krypto med det samme. Vælg din kryptovaluta i appen, og køb med et swipe.

Kryptovaluta kan stige og falde.

Når du handler med kryptovaluta, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko. Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.

Vi rådgiver ikke.

Vi rådgiver ikke om køb og salg. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.

Vi rådgiver ikke om køb af kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er alene op til dig.

Senest opdateret d. 18/04/2023. Vi har samlet generelle oplysninger, men der kan være særlige regler eller omstændigheder for dig og din virksomhed, som du bør være opmærksom på.