Krypto -

Hvad er blockchain?

En blockchain er et digitalt register, hvor oplysninger opbevares. Det er for eksempel transaktionsoplysninger – hvilket er det, kryptovaluta bygger på.

En blockchain er et digitalt register, hvor oplysninger oplagres og opbevares. Det kan for eksempel være transaktionsoplysninger – og det er dét register, som kryptovaluta bygger på.

Registret er distribueret. Det betyder, at registret ikke ligger hos én enkelt person eller computer, men i stedet er fordelt ud over et netværk af flere personer eller computere.

Derudover er registret også kædet sammen i blokke via kryptografi. Det vil sige, at enhver oplysning i registret er kædet sammen med den forrige oplysning. En blok i en blockchain er dermed en lang kæde af sammenvævede oplysninger.

En blok af oplysninger kan yderligere kædes sammen med en ny blok. Det skaber en blokkæde – eller blockchain.

Oplysninger bliver kædet sammen med kryptografiske koder – for eksempel et “transaction hash”, som bitcoin og andre kryptovalutaer anvender.

Derfor er de to vigtigste elementer ved en blockchain, at:

  1. Registret er distribueret
  2. Oplysninger er kædet sammen i blokke via kryptografi

Hvad er ideen med et distribueret register?

Når der skal tilføjes nye oplysninger til en blockchain, skal netværket først verificere tilføjelsen, hvilket blandt andet bruges som sikkerhedsværn mod snyd.

En hacker skal på den måde ikke kun hacke én computer, men et helt netværk af computere, før de kan snyde med oplysningerne i registret.

Eksempel: Forestil dig en hacker ved navn Rasmus Hansen, der ændrer i et transaktionsregister. Rasmus Hansen ser transaktionsoplysninger på en indbetaling á 100.000 kr. til Skat.

Inden pengene er overført, hacker Rasmus Hansen sig ind i registret og ændrer navnet på modtageren fra Skat til Rasmus Hansen. Nu er Rasmus Hansen 100.000 kr. rigere.

Den svaghed i registret – altså det, at Rasmus Hansen kun skal hacke én computer for at lykkes med at snyde – er langt sværere, når registret er baseret på blockchain-teknologi.

Alle personer eller computere i blockchain-netværket har en kopi af registret med transaktionsoplysninger. Når Rasmus Hansen så ændrer transaktionen, så det i stedet ser ud som om, at han selv skal modtage pengene, vil alle de andre i netværket kunne se, at det er snyd.

Netværket opdaterer dagligt deres kopi af registret, og alle i netværket har samme oplysninger stående ved den omtalte transaktion – pengene skal gå til Skat og ikke til Rasmus Hansen.

På den måde er det åbenlyst, at en person har forsøgt at snyde systemet. Det er sådan, et distribueret register i hovedtræk fungerer.

Bonusinfo: Personer eller computere i et blockchain-netværk kaldes i fagtermer også for “nodes”.

Hvad er ideen med kæder og kryptografi?

Efter en oplysning er blevet verificeret af netværket, kan den tilføjes til blockchainen. Her bliver den kædet sammen med den forrige oplysning, som er føjet til registret.

På den måde udgør en blockchain en lang række af sammenkædede oplysninger. Hver enkelt oplysning peger tilbage på den forrige oplysning. Sammenkædningen foregår via “kryptografi” – det vil sige krypterede ID-koder.

Det skaber en meget gennemsigtig og troværdig transaktionshistorik.

Eksempel: Hvis du køber en ting af Sofie med krypto, bliver det registreret med koden “A”.

I koden “A” fremgår der en række detaljer: Sofies navn, dit navn og prisen på tingen.

Sofie bruger nu de penge, som du har betalt, til at købe en helt anden ting.

Det bliver registreret i blockchainen med koden “B”, hvor der også er detaljer på køber, sælger og pris. Men der er også oplysninger om den forrige transaktion – så når vi kigger på Sofies transaktion i blockchainen, vil der være koden “B”, men også “A”.

Og sådan fortsætter det.

Næste transaktion indeholder koderne “B” + “C”. Næste transaktion indeholder koderne “C” + “D”.

I virkeligheden er koderne langt mere komplicerede. En kode kan for eksempel se sådan her ud:

6146ccf6a66d994f7c363db875e31ca35581450a4bf6d3be6cc9ac79233a69d0.

Du kan slå koder (eller “transaction hashes”) op på Etherscan.io .

Enhver transaktion via blockchains vil derfor kunne spores hele vejen tilbage til den første transaktion i registret – også kaldet “Genesis Block”.

Hvad kan blockchain ellers bruges til?

Nok er blockchains typisk kendt i forbindelse med bitcoin og transaktioner, men blockchain-teknologien kan anvendes til mange forskellige formål.

Eksempler på områder, hvor blockchain teknologien også kan finde anvendelse:

  • Forsyningskæder

Forsyningskæder er et oplagt sted at anvende blockchain teknologi. Der er mange steps i en forsyningskæde, og ved at have styr på alle bevægelser i kæden, kan du nemmere have et korrekt overblik over situationen.

Eksempel: Forestil dig Mærsk og alle containere, de skal holde styr på i deres register.

Ved at registrere alle udgående og indgående containere i en blockchain, vil Mærsk altid have styr på, hvor en container er kommet fra, hvor den er på vej hen, og hvem der har håndteret den undervejs. Alt sammen med et ekstra lag af sikkerhed tilvejebragt af det distribuerede register.

  • Internationale handler

Når du skal sende penge på tværs af landegrænser, kræver det forskellige godkendelser af lokale myndigheder, og det gør processen tung og langsom.

Eksempel: Du skal sende 100 kr. til Maria Jensen, der befinder sig i Canada. Først skal din bank godkende overførslen. Herefter skal din bank koordinere med Maria Jensens canadiske bank, som i sidste ende også godkender overførslen.

Det indebærer altså noget manuelt arbejde fra bankernes side af, hvilket kan tage tid. Resultatet kan være forsinkede betalinger.

Med en blockchain ville transaktioner være mere eller mindre automatiske. Transaktionen verificeres af netværket, og pengene er klar til at blive overført.

Det system oprettede Banco Santander for eksempel allerede i 2018.

  • Bekæmpelse af hvidvask

Hvidvask er et reelt problem for mange samfund i verden, og Danmark er ikke undtaget. Ved at udvikle et pengesystem baseret på blockchain vil meget hvidvask i teorien blive vanskeliggjort.

Tag det tidligere eksempel om Rasmus Hansen. Her blev Rasmus Hansen hurtigt afsløret, og hans forsøg på at fuske med skattekronerne blev stoppet prompte.

Kom i gang med krypto i dag

  • 1

    Hent Lunar gratis

    Hent Lunar i App Store eller Google Play. Husk at have dit billed-ID klar.

  • 2

    Opret dig i Lunar Block i appen

    Find Lunar Block under "Produkter", og opret dig. Du vil først blive bedt om at tage en test om krypto - blandt andet for at sikre, du er klar over risiciene. Risiciene kan du blive klogere på i appen, inden du tager testen.

  • 3

    Køb kryptovaluta med et swipe

    Når vi har godkendt dig, kan du købe krypto med det samme. Vælg din kryptovaluta i appen, og køb med et swipe.

Kryptovaluta kan stige og falde

Når du handler med kryptovaluta, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko. Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.