Krypto -

Hvad er polkadot mining?

Mining er et udtryk i kryptoverdenen, der dækker over, at nye coins bliver “minet” eller gravet frem. Det er en metafor for dengang, hvor vores økonomier var bundet op på guld. Det var dengang, guldgravere tog ud i minerne for at grave efter guld, som de kunne sælge til staten, der brugte guldet til at udvide den fælles nationaløkonomi.

Og det er også sådan krypto-mining skal forstås. Her er mining i stedet en digital aktivitet, der foregår over computere. Når en krypto-miner finder krypto, bliver personen belønnet med krypto-coins, og det samlede antal af coins i blockchainens økonomi stiger.

Det er blandt andet sådan, bitcoin mining fungerer.

Men den form for mining gælder kun for kryptovalutaer, der bruger den såkaldte “proof-of-work”-metode til at grave efter krypto.

Polkadot bruger til gengæld ikke proof-of-work. Her bliver der i stedet brugt nominated proof-of-stake. Det betyder, at polkadot teknisk set ikke bliver minet.

At polkadot bruger nominated proof-of-stake skal ses i modsætning til de mange andre kryptovalutaer, der bruger almindelig proof-of-stake såsom cardano og polygon .

Sådan bliver polkadot (DOT) “minet”

Først og fremmest skal du vide, at polkadot er navnet på blockchainen, mens DOT er navnet på blockchainens indfødte kryptovaluta. På samme måde er ethereum navnet på en blockchain, mens den indfødte kryptovaluta hedder ether (ETH).

Før vi kan forklare, hvordan nye DOT-tokens bliver udstedt under nominated proof-of-stake (NPoS), skal vi først have forklaret, hvordan det fungerer under proof-of-work (PoW) og almindelig proof-of-stake (PoS).

Proof-of-work mining

I en proof-of-work-blockchain bliver nye coins udstedt gennem mining. Men mining er ikke kun “at finde” nye coins, som det er med guldgravere og deres guld – i kryptosammenhæng er mining samtidig også den måde, at transaktioner på blockchainen bliver bekræftet og valideret.

Når du for eksempel køber bitcoin , bliver dit køb registreret i blockchainen. Dit køb kaldes også en transaktion. Alle transaktioner på en blockchain er offentligt tilgængelige, så alle, der deltager i netværket, kan følge med.

Efter der er blevet registreret nok transaktioner til at samle dem i et større bundt – også kaldet en blok – skal den blok tilføjes blockchainen.

Det er her, bitcoin-mineren træder ind i billedet. For før en blok kan tilføjes en blockchain, skal blokkens krypterede hash-kode først findes.

En hash-kode ser for eksempel sådan her ud:

C9BF0A990E24B01EDD21D89570ABB5C5CCE9FAB81224E40B8DB5969C59A3EE23

Som du kan se, er koden meget lang og svær at gætte. I praksis indebærer krypto-mining derfor, at der bliver kørt et program på computeren, som gætter på alle mulige forskellige koder, indtil den rigtige hash-kode er fundet.

Alle kan deltage i gætteriet. Det er derfor en konkurrence om, hvem der kommer først med det rigtige svar.

Når en person så finder den korrekte hash-kode for den nye blok af transaktioner, bliver personen belønnet med bitcoins. Det er sådan, nye bitcoins kommer i omløb.

Men inden personen modtager sine bitcoins som belønning, gennemtjekker resten af blockchain-netværket, at de pågældende transaktioner i blokken stemmer overens med de transaktioner, der er indeholdt i det offentlige blockchain-register. Hvis mere end 50% af netværket kan bekræfte transaktionerne i blokken, bliver den tilføjet blockchainen.

Personen modtager altså nogle nyligt “minede” bitcoins som belønning for sit hårde arbejde med at finde den korrekte hash-kode – og det er sådan, der produceres flere bitcoins.

Men samtidig sikrer mining også, at alle blokke, der bliver tilføjet, stemmer overens med transaktionerne i det offentlige blockchain-register. Det er på den måde, at kryptovaluta opnår sikkerhed og tillid.

Proof-of-stake mining

For at forklare proof-of-stake tager vi udgangspunkt i cardano , som er en kryptovaluta, der netop bruger den metode.

Med proof-of-stake foregår mining på en helt anden måde sammenlignet proof-of-work. Her er der ikke åben konkurrence om at komme først.

Bestemte personer bliver i stedet udvalgt til at stå for at finde den korrekte hash-kode for nye blokke. Måden, folk bliver udvalgt på, er gennem staking.

På dansk oversættes “stake” til satsning eller at sætte noget på spil.

I praksis betyder det, at personer i cardano-netværket kan “sætte deres coins på spil” i lodtrækningen om at blive udvalgt til at finde den korrekte kode.

Hvis du for eksempel sætter 10 cardano-coins på spil, og der findes 10.000 coins i alt, vil du have 1% chance for at vinde lodtrækningskonkurrencen.

I virkelighedens verden er det lidt mere komplekst. Det er de færreste mennesker, der ejer nok coins til at opnå en reel chance for at blive udvalgt. Derfor bliver der oprettet såkaldte stake pools – en samling af flere menneskers stakes, så de i fællesskab har højere sandsynlighed for at blive udvalgt.

Når en stake pool så bliver valgt til at validere den næste blok i blockchainen, vil alle deltagere i stake poolen blive belønnet i forhold til den mængde af coins, de har lagt i poolen.

Nominated proof-of-stake

Nu hvor du har en idé om, hvad proof-of-stake er, kan du nemmere forstå, hvad nominated proof-of-stake (NPoS) går ud på.

Med proof-of-stake har vi altså en lodtrækningskonkurrence om at blive udvalgt til at være den næste person, der skal validere en transaktionsblok i blockchainen. Hvis det eksempelvis er cardano, så vil det være en lodtrækning mellem alle cardanoejere, der har staked sine cardanos i lodtrækningen.

Med NPoS er det ikke alle, der kan deltage i lodtrækningen. Det er kun nominerede kandidater, der får lov til at være en del af lodtrækningen om at blive validator for den næste transaktionsblok i blockchainen. På den måde er der snarere tale om et valg frem for en lodtrækningskonkurrence.

Nominering af kandidater foregår gennem staking af polkadot tokens. Hvis du for eksempel gerne vil nominere Andreas til at være validator, kan du sætte 10.000 DOT tokens på spil i hans navn.

Hvis Andreas vinder, får han lov til at blive validator, hvilket udløser en belønning i form af 100 DOT tokens. Samtidig får du også en del af belønningen, fordi du har været med til at nominere -  og dermed støtte - Andreas’ arbejde.

Hvis Andreas skulle forsøge at snyde netværket, for eksempel med falske valideringer, bliver alle tokens fra nomineringerne slashed. Slashing betyder, at en bestemt mængde af dine staked tokens går tabt. Det kan være alt fra 0,1% og helt op til 100% – det afhænger helt af karakteren for den dårlige opførsel.

Du kan læse mere om polkadots slashing-politik her .

Belønningen på 100 DOT tokens til Andreas (eller andre validatorer) er fast for alle validatorer uanset mængden af nomineringer, hvilket skal sikre, at validatormagten ikke bliver centraliseret hos en enkelt person.

Derudover vil det potentielle slashing-tab være større hos validatorer, som har mange nomineringer (målt på det samlede antal af tokens i nomineringerne). På den måde opfordrer polkadot-blockchainen til, at forskellige validatorer bliver nomineret for dermed at udbrede ansvaret for validering af transaktionsblokke – som er hele idéen med en decentraliseret blockchain.

Er du interesseret i at blive validator eller nominator, kan du læse op på reglerne her .

Hvordan bliver nye polkadot tokens udstedt?

Polkadot sidder på et bestemt antal tokens. Det er netværket selv, der bestemmer det samlede antal af tokens. I 2020 blev der afholdt en afstemning i polkadot-netværket om at hæve antallet af tokens fra 10 millioner til 1 milliard, hvor 86% af deltagerne i netværket stemte ja.

På den måde blev der udstedt 990 millioner nye DOT-tokens.

Derudover er polkadots økonomi inflationær. Det betyder, at udviklerne bag kryptovalutaen har gjort det klart, at der løbende skal udstedes flere tokens. Når der kommer flere tokens til, vil købekraften for en enkelt token automatisk falde – præcis som vi kender det fra almindelig inflation i økonomien.

Polkadot er designet til at udvikle sig med en 10% inflationsrate om året rundt regnet.

Køb polkadot via Lunar Block

Vil du være en del af polkadot-netværket? Så kan du downloade Lunar gratis og oprette dig i Lunar Block - Danmarks nok mest brugervenlige platform til køb og salg af kryptovaluta.

Her kan du med få swipes handle polkadot og andre kryptovalutaer til en fast lav pris - og uden at oprette en wallet først.

Hent Lunar gratis nu

Kryptovaluta kan stige og falde

Når du handler med kryptovaluta, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko. Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.

Vi rådgiver ikke

Vi rådgiver ikke om køb og salg. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.

Vi rådgiver ikke om køb af kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er alene op til dig.