verybigimage
KryptoUdgivet

Er polygon sikkert?

Polygon er stadig en “ung” valuta. Mange lande tillader derfor endnu ikke brugen af polygon som betalingsmiddel. Derudover kan polygon også bruges som investering, hvor det også er forbundet med usikkerhed og risici.

En vigtig pointe her er, at polygon er bygget ovenpå ethereums blockchain. Det betyder, at sikkerheden for polygon ikke kun afhænger af teamet bag polygon, men også af teamet bag ethereum.

Så for at svare på spørgsmålet: “Er polygon sikkert?”, må vi først kigge på de 3 emner hver for sig:

  • Hvilke lande tillader brugen af polygon, og hvilke lande gør ikke?
  • Hvorfor er polygon som investering forbundet med risici og usikkerhed?
  • Hvilken sikkerhedsmæssig betydning har det, at polygon bygger på ethereums blockchain?

Hvilke lande tillader polygon som betalingsmiddel?

Hvis du planlægger at bruge polygon som betalingsmiddel , kan den være en usikker valuta at sidde på. Det er ikke alle lande, der godtager polygon og kryptovaluta som lovligt betalingsmiddel.

På kortet fra Statista kan du se, hvilke lande der:

  • regulerer krypto (blå)
  • implicit bandlyser krypto (gul)
  • direkte bandlyser krypto (rød)

Hvad gør polygon til en usikker investering?

Der er risiko for, at du kan miste dele eller hele din investering, når du handler med polygon og andre kryptovalutaer. Polygon og kryptovalutaer generelt er uregulerede aktiver, og det betyder, at der ikke er nogen centrale myndigheder til at beskytte forbrugere.

Har du penge stående i en bank, og banken går konkurs, er dine penge beskyttet af en central myndighed op til et beløb svarende til 100.000 euro (ca. 750.000 kr.). I Danmark hedder den myndighed Garantiformuen .

Men mister du dine polygon som følge af, at en kryptoplatform går konkurs, er du ikke beskyttet af nogen myndigheder.

Det gør polygon til en usikker investering.

Derudover er polygon et meget volatilt aktiv . Det betyder, at priserne på polygon kan stige og falde virkelig hurtigt. Jo mere volatil en investering er, jo mere usikker er den. Det samme er gældende for alle andre aktiver.

Overvejer du eksempelvis at købe et hus, vil du være mere påpasselig med at købe det, hvis du ved, at prisen på huset potentielt kan miste op mod 100% af sin værdi fra den ene dag til den anden. Samtidig er der også potentiale for, at huset pludselig er 10 gange mere værd den næste dag.

Det er lidt sådan, polygon og kryptovaluta fungerer. Før du køber polygon, skal du derfor overveje, om investeringen er i tråd med din risikovillighed.

Køb polygon

Hvilken betydning har det, at polygon bygger på ethereums blockchain?

Polygon er en såkaldt layer 2 scaling solution. Det betyder, at polygon er udviklet ovenpå ethereums blockchain med henblik på at forbedre ethereums teknologi.

Bag udviklingen af polygon er også en del af teamet fra ethereum. Da de sad hos ethereum, så de nogle udfordringer, som de bestemte sig for at løse med projektet polygon.

Men det betyder også, at polygon aldrig kan være mere sikker end ethereum . Og dertil skal du også tage højde for, at polygon teamet er endnu et lag af mennesker og teknologiske løsninger, som du skal have tillid til.

Før du kan stole på polygon, skal du altså også stole på ethereum, hvor du med eksempelvis ethereum eller bitcoin “kun” skal stole på dem.

Uanset hvad, skal du være opmærksom på de risici, som enhver form for kryptovaluta indebærer. Du kan læse endnu mere om risiciene ved kryptovaluta her .

Kryptovaluta kan stige og falde

Du skal være opmærksom på, at når du handler med kryptovaluta, indebærer det en stor risiko. Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet. Det betyder, at du ikke har samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.

Vi rådgiver ikke

Vi rådgiver ikke om køb og salg. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.

Vi rådgiver ikke om køb af kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er alene op til dig.

Senest opdateret d. 18/04/2023. Vi har samlet generelle oplysninger, men der kan være særlige regler eller omstændigheder for dig og din virksomhed, som du bør være opmærksom på.