verybigimage
PrivatøkonomiUdgivet

Sådan laver du en opsparingskonto.

Det er altid en god ide at spare op, så du har penge i baghånden, hvis du en dag skulle få brug for det. Når du gerne vil oprette en opsparingskonto, er der flere ting, du bør være opmærksom på, inden du laver din opsparing. Vi guider dig til, hvordan du nemt og enkelt opretter en opsparingskonto, og hvilke fordele der kan være ved at have en økonomisk buffer i form af en særskilt opsparing.

Hvordan vil du spare op?

En af de første ting du skal beslutte, når du vil oprette din opsparingskonto er, hvordan du gerne vil spare op, hvor mange penge, du gerne vil spare op, og til hvad.

Når du laver en opsparingskonto i banken binder du som regel dine penge i en periode, hvor de er låst på kontoen. Derfor kan det være en god ide at tænke over, hvornår du gerne vil bruge pengene, før du opretter din opsparingskonto.

Det er vigtigt, at du vælger den form for opsparingskonto, der giver mening i netop din økonomiske situation. Der findes forskellige former for opsparingskonti, du kan vælge at sætte dine penge ind på:

  • Opsparingskonto. Den almindelige opsparingskonto er en konto, du sætter penge til side på. Den har oftest ingen binding, og der er ingen grænse for, hvor meget du kan indbetale på kontoen.
  • Opsparingskonto med positiv rente. En opsparingskonto med positive renter giver dig mulighed for at få positiv rente af dine penge. På denne type konto er dine penge oftest låst på kontoen i en bestemt periode.
  • Boligopsparing. En boligopsparing kan være en separat konto, du bruger til at sætte penge til side til at købe hus, ejerlejlighed, en andelsbolig eller måske et sommerhus. Obs: Lunar tilbyder ikke konti til boligopsparing.
  • Børneopsparing. En børneopsparing kan være en god måde at sikre dine børn eller børnebørn en god start på voksenlivet. Obs: Lunar tilbyder ikke konti til børneopsparing.

Hvis du har behov for flere typer af opsparinger, kan du også overveje at oprette flere konti til  flere forskellige formål. Det kan være, at du både ønsker at spare op til bolig og måske også få ekstra positiv rente. Ofte er det en god ide at have dine opsparingskonti opdelt.

Hvad er renten på min opsparing?

Når du skal oprette din nye opsparing, skal du tænke over, hvilken rente du kan få på de forskellige typer opsparinger og hvordan det passer sammen med dine behov og dine opsparingsmål.

Det er forskelligt, hvilken rente du kan få på din opsparing, afhængigt af hvilken type konto, du vælger at oprette. Ofte vil banken tilbyde dig en højere rente på en renteopsparing, end du kan få på en almindelig konto.

Det er fordi, pengene bliver bundet i en periode på for eksempel et år.

Positiv rente på din opsparing.

Ved at vælge en renteopsparingskonto, kan du som regel opnå en fordelagtig positiv rente. Det eneste, du skal gøre, er at bestemme størrelsen på engangsindskuddet og aftaleperioden.

Det kan være en hensigtsmæssig måde at spare op på, hvis du har en lang tidshorisont og ikke ønsker at tage en høj risiko med din opsparing – for eksempel ved at investere den. Derfor er det en god opsparingsform til dig, der gerne vil have en opsparingskonto, du ikke skal tænke for meget over.

Med en renteopsparing med en fast, positiv rente kan du få et endnu større afkast på din opsparing. Renten afhænger af, hvor længe du binder dine penge.

Spar op nemt med Lunar.

Vil du have fordelagtig rente, overblik og let ved at sætte penge til side?

Med Lunar får du en prisvindende digital bank, bygget til at gøre det nemt for dig at styre dine penge fra mobilen. Vi giver dig alt fra positiv rente, til mulighed for opsparingskonto og kundeservice, der har åbent, når du har fri.

850.000 andre har allerede Lunar. Og du kan prøve det helt gratis.

Senest opdateret d. 30/6/2023. Artiklen er baseret på generelle informationer, og der kan være særlige regler og omstændigheder for dig, som du bør være opmærksom på.