Lunar vokser markant og styrker forretningen i 2025
Lunar fortsætter den positive udvikling i 2025 med en markant forbedring af driftsindtægterne drevet af vækst i gebyrindtægterne, lavere driftsomkostninger samt høj kundetilgang på tværs af Lunars forretningsområder. Samlet set er resultatet for 2025 forbedret med 35 % sammenlignet med 2024.
Lunar vokser markant i 2025 med fremgang på tværs af flere forretningsområder.
Lunars driftsindtægter steg i 2025 til 525,7 mio. kr. fra 450,2 mio. kr. i 2024 - justeret for salget af Lunars svenske låneportefølje, som betød lavere renteindtægter fra sammenligningsperioden pga. en mindre låneportefølje. Det giver en vækst i driftsindtægterne på 17 % i 2025, som primært er drevet af en markant stigning i nettogebyrindtægterne på 33 %. Væksten skyldes en kombination af flere betalende kunder samt øget aktivitet og flere transaktioner på Lunars platform.
Sideløbende er de justerede driftsomkostninger reduceret med 14 % i 2025 som følge af en disciplineret styring af omkostningerne og øget automatisering.
Det betyder, at underskuddet før skat er reduceret med 35 % sammenlignet med 2024. Det samlede resultat før skat og engangsposter i 2025 er -197,6 mio. kr. mod -305 mio. kr. året før.
”Vores regnskab for 2025 viser, at vores strategi virker, og vi har en skalerbar forretningsmodel. Vi øger vores driftsindtægter med 17 %, mens vi reducerer vores driftsomkostninger med 14 %. Vi får flere betalende kunder på tværs af alle forretningsområder, som øger aktiviteten hos Lunar. I 2025 kom vi et væsentligt skridt tættere på break-even,” siger Robert Stambro, CFO i Lunar.
Fremgang på tværs af forretningsområder
Stigningen i gebyrindtægterne i 2025 betyder, at det nu er Lunars største indtægtskilde med 69 % af de samlede driftsindtægter sammenlignet med 51 % i 2024.
Det er primært drevet af en stor tilvækst af kunder, der vælger en af Lunars abonnementspakker, øget transaktionsaktivitet samt Moonrise, der er Lunars Banking-as-a-Service-platform, hvor efterspørgslen fra virksomhedskunder fortsat er stigende. Ved udgangen af 2025 havde Moonrise aftaler med i alt 19 virksomhedskunder.
”Gebyrindtægterne er nu klart den største indtægtskilde for Lunar, hvilket skaber en stabil og skalerbar indtægtsbase. Samtidig vælger flere Lunar på tværs af både erhvervs- og privatkunder i Norden, og hvor vi særligt har oplevet stærk fremgang i erhvervssegmentet, der voksede med over 50 % i 2025. Det understreger, at Lunars forretningsmodel virker og er relevant. Samlet sikrer det et solidt fundament for Lunar til fremtidig vækst,” siger Robert Stambro.
Stærk position til fremtidig vækst
I 2025 oplevede Lunar en stor stigning i både privat- og erhvervskunder. Lunar har over 1 million brugere i Norden og får i gennemsnit knap 10.000 nye brugere hver måned. Lunar har mere end 42.000 erhvervskunder i Norden, mens hver femte nystartede virksomhed i Danmark vælger Lunar til deres forretning.
Lunar fortsætter i 2026 udviklingen af platformen og produktudbuddet. I andet halvår af 2026 forventer Lunar at lancere nye udlånsprodukter, som skal understøtte målet om at bygge den bedste hverdagsbank i Norden.
Lunar fortsætter udviklingen af Moonrise, som forventes at bidrage yderligere til indtægterne i de kommende år. Allerede i marts i år blev et nyt samarbejde med Visa Direct præsenteret. Med sin nordiske betalingsinfrastruktur er Lunar stærkt positioneret til fremtidens bankforretning.
Samlet set viser 2025 en markant forbedring i den underliggende drift, og Lunar går ind i 2026 med et styrket fundament og et klart mål om at nå break-even på månedsbasis samt ambition om fuld profitabilitet for året.
Lunar forventer et samlet resultat for 2026 på mellem -75 mio. kr. og +25 mio. kr.
Du vil måske også synes om...
Ken Villum Klausen giver stafetten videre: Søren Kyhl bliver ny CEO i Lunar
Efter mere end et årti i spidsen for Lunar træder stifter Ken Villum Klausen tilbage som CEO for banken, han var med til at grundlægge i...
Lunar og Wolt indgår et stort nordisk partnerskab: Bankkunder får levering til 0 kr.
Som den første nordiske bank indgår Lunar og leveringsplatformen Wolt et omfattende nordisk partnerskab, der skal gøre hverdagen lettere...
Lunar rejser 346 mio. kr. til at fortsætte væksten i Norden
Den nordiske udfordrerbank Lunar annoncerer i dag en kapitalforhøjelse på 346 mio. kr., som skal bruges til at styrke den hurtigt voksende...
Lunar lancerer “Wallet story” - dit bankår som en visuel fortælling
For første gang kan bankkunder i Norden se deres bankår som en personlig fortælling i stedet for tal og tabeller. Lunar lancerer nu “Wallet...




