Guide

Den ultimative guide: 12 tips til, hvordan du får mest ud af Black Friday og Cyber Monday

Black Friday og Cyber Monday giver tonsvis af gode tilbud, men også rigtig mange fristelser. I denne guide viser vi dig, hvordan du får absolut mest ud af årets største shoppedage og slipper ud på den anden side med en masse gode handler, og ingen buyers remorse.

Selvom forbrugsfesten er ærkeamerikansk, er Black Friday et koncept, der har fået godt fat i resten af verdenen, og lande som Storbritannien, Tyskland og Frankrig fører an med shoppingen uden for USA.

I Danmark er tilbudsdagene også populære. Her peakede Black Friday-salget i 2017 med handler for 2,117 milliarder kroner. I 2018 slog danskerne ikke rekorden fra året før, men handlede stadigvæk for 1.94 milliarder kroner, og Black Friday er stadig ubestridt den største shoppingdag i landet, men også Cyber Monday - dagen, hvor alle tilbud på køres på nettet - er ved at blive en stor handelsdag.

Konceptet har efterhånden udvidet sig, og det er ikke længere bare tøj, elektronik og hvidevarer, du kan spare penge på. Også kurser, rejser og oplevelser sælges til en billigere pris i de dage.

De mange gode tilbud kan lynhurtigt få dig til at miste fokus og købe en masse ting, du egentlig ikke har brug for. Men med en god plan, kan Black Friday og Cyber Monday spare dig for en masse penge.

Før Black Friday og Cyber Monday

Tip 1: Tilmeld dig nyhedsbreve og følg dine favorit-brands på Instagram og Facebook

Ved at tilmelde dig nyhedsbreve, og følge dine yndlingsmærker og butikker på deres sociale medier, er du sikker på at få de gode tilbud, rabatkoder og særlige informationer - måske før alle andre. Det kan også være en god ide at tjekke kataloger og hjemmesider for tilbud.

Tip 2: Hav styr på, hvad du skal købe

Find ud af, hvad du skal købe. Med en solid liste over, hvad det er du mangler, er det nemmere at styre uden om de gode tilbud, du ikke har brug for. Der er flere ting, du kan tænke over, når du planlægger dine køb:

  • Er der nogle brands eller produkter du altid bruger? Tjek om der er gode tilbud på dem.
  • Har du drømt om at komme med på et kursus, eller en rejse, men har ikke haft pengene? Se om der er tilbud på det Black Friday eller Cyber Monday.
  • Vil du spare på julegaverne, så sørg for at have fået ønskelister din familie og venner inden Black Friday og Cyber Monday. Så har du god tid til at tjekke, hvor du kan købe gaverne til en god pris.

Tip 3: Hold styr på budgettet

Det er en god ide at lægge et budget for, hvor meget du må handle for. Så ender du ikke med en masse fejlkøb, som du fortryder, så snart de trækkes på dit kort.

Du kan evt. bruge Lunar-appens budgetværktøj til at holde styr på dit shoppingbudget.

Læs mere her: Sådan lægger du et budget

Tip 4: Prioriter dine køb

Gør op med dig selv, hvilke handler det er vigtigst for dig, og prioriter at gennemføre dem først.

Sælges varen kun i en fysisk butik, kan du evt. ringe til butikken et par dage før, og høre, hvor mange eksemplarer de regner med at have af den enkelte vare.

Du kan også forberede dig ved at klikke dine varer ned i indkøbskurven online inden salget, så du er klar til at trykke “køb” så snart tilbuddene går i gang. Er du rigtig hardcore kan du endda lave en rute for, hvilke butikker du skal handle i først.

Midnat: Black Friday er i gang

Allerede natten til fredag starter Black Friday, og du kan gøre nogle gode handler, hvis du er klar ved computeren kl. 00.00 torsdag aften.

Tip 5: Husk rabatkoder

Har du tilmeldt dig nyhedsbreve, skal du huske at tjekke dem for rabatkoder, inden du trykker “køb” på webshoppen. Du kan også søge efter rabatkoderne på nettet.

Husk, at du kan spare ekstra penge på skjulte gebyrer ved at bruge dit Lunar Travel Card til at shoppe med i udenlandske webshops.

Tip 6: Keep calm

Forhandlerne kører deres tilbud på mange forskellige måder. Nogle har x antal % på alle deres varer, nogle giver 20% på udvalgte produkter, nogle tilbud gælder kun i en time, og andre forhandlere lader rabatten vokse jo længere tid, du venter med at købe varen.

Her skal du afgøre med dig selv, hvor længe du tør vente på at slå til. Er du helt kølig, kan du måske endda vente til Cyber Monday.

Om morgenen: Op og shop

Selvom du har været i gang med shoppingen siden torsdag nat, er det fredag morgen, at Black Friday begynder for de fleste, og der, hvor Nets ser de største spikes i dankortbrug.

Tip 7: sæt vækkeuret

Mange butikker åbner tidligt på Black Friday, så sæt vækkeuret, og kom tidligt ud af døren, hvis du satser på at få fingrene i nogle af de virkelig gode tilbud. Særligt de produkter, hvor der kun er et begrænset antal i fysiske butikker skal prioriteres nu.

Tip 8: Allier dig med dine venner

Har du nogle venner, der er lige så vilde med Black Friday som dig selv? I kan overveje at dele jer op, og hjælpe hinanden med at få fat i de gode tilbud. Husk at læse det med småt, så I undgår problemer, hvis der eksempelvis er begrænsninger på, hvor mange eksemplarer af en vare, én person på købe.

EFTER BLACK FRIDAY KOMMER CYBER MONDAY

Når Black Friday er overstået, kan du gå hjem og nyde dine køb. Har du handlet over nettet, skal du forvente, at leveringstiden kan være forlænget.

Fik du ikke alt, du havde planlagt? Eller er du slet ikke færdig med at handle endnu?

Mange butikker holder rabatfesten kørende hen over weekenden, og er du ekstra shoppelysten, er der flere gode tilbud på nettet, når Cyber Monday kører den første mandag efter Black Friday.

Den bedste måde at forberede dig på Cyber Monday er ved at gennemgå de første syv tips i denne guide, men der er også nogle ting du kan gøre for at forberede dig specifikt til Cyber Monday.

Tip 9: Hent shopping apps

De fleste brands og forhandlere har efterhånden en app, du kan handle igennem. Nogle brands bruger endda deres app til at give særlige tilbud til deres kunder. Hent dine favoritters apps ned nogle dage før, og undgå at gå glip af gode deals.

Tip 10: hold øje med timing

Særligt på Cyber Monday kan netbutikker bruge tidsbegrænsede tilbud. Nogle af de bedste tilbud kan komme i de tidlige morgentimer, så sæt evt. vækkeuret og handl i de tidlige morgentimer.

Tip 11: Tjek dit internet

Det er rigtig træls at gå glip af en god handel på grund af dårlig wifi, så tjek dit internet i god tid.

Tip 12: Hold øje med skjulte udgifter

Vær sikker på, at en dyr forsendelsespris, told eller andre uforudsete udgifter ikke gør din besparelse værdiløs.

Kilder: Nets , DMOT