Krypto -

Hvad er polkadot?

Polkadot (DOT) er en kryptovaluta, og er blandt de største kryptovalutaer i verden målt på markedsværdi. I juli 2022 havde polkadot en markedsværdi på 50,7 mia. kr. ifølge Coinbase.

Det særlige ved polkadot er de funktioner, som dens blockchain-teknologi tilbyder, der blandt andet gør det muligt for andre blockchains “at snakke sammen”. Det er for eksempel ikke muligt for bitcoin og ethereums blockchains at kommunikere direkte med hinanden, medmindre der bliver brugt en assisterende teknologi.

Og det er netop, hvad polkadot er.

I det her indlæg dykker vi ned i idéen bag polkadot, hvad kryptovalutaen kan bruges til og dens historie.

Indholdsfortegnelse:

  • Hvad er idéen bag polkadot?
    • Hvad kan polkadots blockchain?
    • Hvad bliver polkadots token (DOT) brugt til?
      • Smart contracts
      • Decentraliserede apps
      • NFT’er
      • Krypto-spil
  • Polkadot-historien: Hvem skabte polkadot?

Hvad er idéen bag polkadot?

Polkadot (DOT) er først og fremmest en blockchain-teknologi , der skal gøre det muligt for andre blockchains at kommunikere med hinanden.

Dernæst er polkadot en token, der også kaldes DOT.

Du kan altså skelne mellem:

  1. polkadot som blockchain
  2. og polkadot (DOT) som token

Hvad kan polkadots blockchain?

Polkadot er udstyret med en hoved-blockchain – også kaldet relay chain. Derudover er der en lang række brugerudviklede chains, der fungerer parallelt med hoved-blockchainen – også kaldet parachains.

Det er gennem udviklingen og brugen af parachains, at polkadot har gjort det muligt for os andre at bruge netværket til at udveksle informationer og værdier på tværs af forskellige blockchains.

Faktisk gør polkadot det også muligt for os at tage informationer og værdier fra databaser, der ikke er blockchains. På den måde kan du for alvor få integreret den “almindelige” verden, som vi kender den i dag, i blockchain-teknologien.

Mulighederne her er mange.

Eksempel:

Lad os sige, at to personer ved navn Anders og Bjarne gerne vil indgå et kryptovæddemål om, at Elon Musk tweeter minimum to gange om dogecoin i løbet af august 2022.

Der bliver oprettet en smart contract på polkadots blockchain, der indeholder følgende informationer:

Hvis Elon Musk tweeter to gange om “dogecoin” i perioden 1. august - 31. august

skal der overføres 100 polkadot-token til Anders

Hvis ikke overføres 100 polkadot-coins til Bjarne

Før smart contracten kan fungere, skal der altså være et live feed af data fra Elon Musks Twitter-profil til smart contracten - og det vil sige blockchainen.

Hele idéen med polkadot er dermed, at gøre det muligt for Twitter-dataen at blive læst og forstået af blockchainen, så smart contracten kan blive udført.

Hvad bliver polkadots token (DOT) brugt til?

Polkadot er en kryptovaluta, og du kan derfor købe og sælge dem ligesom du kan med bitcoin , ethereum og alle de andre populære kryptovalutaer.

Men polkadot har også en anden funktion end bare at fungere som investeringsmiddel. Her kan polkadots token DOT bedst sammenlignes med de poletter, du bruger til møntvaskerier.

Du veksler dine almindelige penge til poletter, som du så kan bruge til betjene vaskemaskinerne.

På samme måde veksler du dine penge til polkadot tokens, som du så kan bruge til at betjene funktionerne i polkadot blockchainen.

De funktioner kan blandt andet være smart contracts, decentraliserede apps, NFT’er og kryptospil, som du får forklaringer på her.

Derudover bliver polkadots tokens også brugt til staking og governance, hvilket vi ser nærmere på længere nede i blogindlægget.

Smart contracts

Smart contracts er decentraliserede kontrakter mellem to parter, der gerne vil handle med hinanden.

I dag bliver de fleste handler faciliteret af en eller anden form for mellemmand. Når du køber hus, er der banken, staten og juristen, som alle har en finger med i spillet – og som naturligvis også tager en bid af kagen i form af gebyrer, skatter og så videre.

Når du køber bil, er der forhandler, staten og juristen igen.

Stort set alle bindende kontrakter er i dag faciliteret af nogen – og det er også netop det, der gør dem bindende. For hvis ikke banken, staten og juristen stod som garant for kontraktens indhold, hvem skulle så sikre, at folk faktisk overholdt deres del af aftalen?

Eksempel: Hvis du skal sælge din bil til Per, sikrer de centraliserede mellemled, at du faktisk også får de penge, som du skal.

Hvis Per prøver at snyde dig, kan du melde ham til politiet. Mellemleddene har dokumentation for, at Per har lavet et kontraktbrud, og derfor kan du retsforfølge ham.

Smart contracts: Prøv så at forestille dig, at det ikke var banken, staten eller juristen, der stod som garant, men i stedet et stykke kode koblet på en blockchain.

Det er idéen med smart contracts.

Koden for en smart contract mellem Niels og Per kunne for eksempel se sådan her ud: Bil = 100.000 kr.

Hvis Niels modtager 100.000 kr., videregives registreringsattest automatisk til Per.

En smart contract er på den måde en række af krav, der skal tilfredsstilles. Bliver kravene ikke tilfredsstillet, vil kontrakten blive ugyldig, og handlen vil ikke blive udført.

Hvor du med en centraliseret handel skal have tillid til mellemled, skal du med smart contracts have tillid til koden. Og det er også ét af de vigtigste punkter ved blockchain-teknologien: At du ikke skal have tillid til centrale autoriteter, men i stedet have tillid til teknologi.

En anden afledt effekt af det er også, at smart contracts generelt koster langt mindre i drift, end det gør at beskæftige en bankmand, en embedsmand, en brugtvognsforhandler og en jurist.

Decentraliserede apps

Decentraliserede apps (også kendt som dApps) er som normale apps, men i stedet for at være tilknyttet én central computer, så er appen spredt ud over et helt netværk af computere via blockchainen.

Når du eksempelvis bruger din Twitter-app, er teknologien centralt opbevaret hos Twitter. Derfor har Twitter 100% bestemmelse over platformen, og hvis de vil bandlyse en person fra at bruge platformen, for eksempel som med Donald Trump, så kan de det.

Hvis Twitter var en decentraliseret app, ville det ikke være muligt at bandlyse Donald Trump fra platformen – medmindre størstedelen af blockchain-netværket blev enige om det. På den måde kan decentraliserede apps siges at være demokratiske, da det er netværket, der bestemmer over platformen.

NFT’er

NFT’er er “digitale stregkoder”, der sikrer ophavsretten for aktiver. Et aktiv kunne eksempelvis være et digitalt kunstværk fra samlingen Bored Ape Yacht Club .

Lad os sige, du ejer det billede. Hvordan skulle vi kunne stole på det?

Den digitale stregkode sikrer, at den billedfil, du har liggende på din computer, er den originale billedfil. Der er ingen tvivl, fordi stregkoden er indlejret i blockchainen, som er styret og verificeret af et stort netværk af deltagere.

Det er derfor ikke kun dig, der kan bevise ophavsretten. Det kan alle andre i netværket også.

Med almindelige kunstværker, for eksempel Mona Lisa, er det praktisk talt umuligt at bevise, at den version, de har stående på Louvre, faktisk er den ægte vare. Med en digital stregkode – eller NFT – vil det være nemt at bevise.

Kryptospil

Spil er i dag også typisk tilknyttet én central computer. Når du for eksempel tilkøber en ekstra feature i et spil – for eksempel et skin – er det efter købet teknisk set stadig under spillets ophavsret. Du kan ikke tage dit skin med “ud af spillet”, og typisk vil du heller ikke kunne sælge det videre.

Du har altså betalt penge for noget, som du reelt set ikke får ejerskab over, fordi spillet er tilknyttet én central computer, der ejes af producenten.

Med kryptospil er idéen, at spillet er fordelt ud på flere personer via en blockchain. Spillet ejes ikke centralt ét sted, men er i stedet et fælles projekt, der eksisterer på hver enkelt computer, der deltager i netværket.

Det betyder også, at tilkøbte features i spillet faktisk kan ejes af de mennesker, der køber dem.

Et eksempel på et populært kryptospil er Axie Infinity . Spillet er lidt ligesom Pokémon, hvor der skal fanges forskellige karakterer, som herefter kan blive trænet og brugt i kamp mod andre spillere.

De enkelte karakterer – eller “Axies” – udgør digitale genstande, som spilleren får fuld ejerret over. Axies kan derfor også sælges på en online markedsplads til andre spillere, som er interesserede i at eje netop dén karakter.

Polkadot staking og governance

Polkadot bliver altså brugt som en slags møntvaskeripolet for at aktivere bestemte funktioner i en blockchain. Derudover bliver polkadots token DOT også brugt til staking.

Staking er polkadots svar på mining , som du kan læse mere om her.

Når der skal udstedes nye polkadot-tokens, sker det gennem staking. Samtidig er staking også den måde, at blockchain-netværket sikres på.

Læs mere om polkadot staking her.

Governance dækker over, at folk afholder afstemninger via polkadot-netværket i forhold til den generelle retning for polkadot-projektet. Enhver ejer af polkadot-tokens kan bruge deres tokens til at deltage i afstemninger på netværket.

Hvad der skal stemmes om, er op til polkadot-netværket, og teorien samt teknologien bag valgprocesserne er meget sofistikerede. Du kan læse mere om polkadots valgprocesser og governance her .

Et eksempel på en afstemning er i 2020, hvor polkadot-netværket i fællesskab bestemte at øge det maksimale antal af tokens, der kunne være i omløb.

Før afstemningen var der et maks loft på 10 millioner tokens, og med 86% af stemmerne blev loftet efterfølgende hævet til 1 milliard. Læs mere om begivenheden her .

Polkadot-historien: Hvem skabte polkadot?

Polkadot blev skabt af Dr. Gavin Wood, der blandt andet også var med til at udvikle ethereum. Faktisk var det Dr. Gavin Wood, der udviklede Solidity – det computersprog, som gør det muligt at udvikle smart contracts og decentraliserede apps på ethereums blockchain.

I oktober 2016 publicerede han det første udkast til polkadots white paper , der satte rammerne for projektet, og i 2017 blev de første tokens solgt.

Sådan kommer du i gang med at handle polkadot

Med Lunar Block er det nemt at komme i gang med at handle polkadot. Alt, du skal gøre, er at hente Lunar-appen og oprette dig i Lunar Block.

Du skal tage en test i forbindelse med oprettelsen, hvor vi blandt andet spørger ind til risiciene ved kryptovaluta. Dem kan du se i Lunar-appen, inden du tager quizzen.

Når du er godkendt, kan du gå i gang med at handle krypto med det samme.

Kom i gang med polkadot her

  • 1

    Hent Lunar gratis

    Hent Lunar i App Store eller Google Play. Husk at have dit billed-ID klar.

  • 2

    Opret dig i Lunar Block i appen

    Find Lunar Block under "Produkter", og opret dig. Du vil først blive bedt om at tage en test om krypto - blandt andet for at sikre, du er klar over risiciene. Risiciene kan du blive klogere på i appen, inden du tager testen.

  • 3

    Køb polkadot med et swipe

    Når vi har godkendt dig, kan du købe polkadot og andre kryptovaluta med det samme. Vælg din kryptovaluta i appen, og køb med et swipe.

Kryptovaluta kan stige og falde

Når du handler med kryptovaluta, skal du være opmærksom på, at det indebærer en stor risiko. Værdien af din kryptovaluta kan både stige og falde, og du kan risikere at tabe hele det beløb, du har købt kryptovaluta for.

Handel med kryptovaluta i Lunar-appen sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du for eksempel handler med aktier, værdipapirer eller andre regulerede aktiver.

Vi rådgiver ikke

Vi rådgiver ikke om køb og salg. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.

Vi rådgiver ikke om køb af kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er alene op til dig.