IværksætteriUdgivet Opdateret

Hvad koster det at starte en virksomhed?

Prisen for at starte en virksomhed afhænger af hvilken type virksomhed, du vil starte. Her kan du læse mere om prisen for opstart af tre udvalgte virksomhedstyper, samt hvilke udgifter du skal forvente, når du starter virksomheden.

Prisen for at starte en virksomhed afhænger først og fremmest af virksomhedsformen. Et ApS koster 670 kr. i gebyr og kræver 20.000 kr. i selskabskapital. En enkeltmandsvirksomhed eller en PMV er gratis at registrere.

Oven i det kommer de udgifter, de fleste glemmer at regne med: hjælp til oprettelsen, hjemmeside, erhvervskonto, regnskabsprogram, bogføring og forsikringer. Her får du hele regnestykket.

Samlet oversigt over priserne

Her kan du se, hvad de tre mest almindelige virksomhedsformer koster at komme i gang med.

PMVEnkeltmandsvirksomhedApS
Registreringsgebyr0 kr.0 kr.670 kr.
Krav om startkapitalIngenIngenMinimum 20.000 kr.
BogføringspligtJaJaJa
Pligt til årsrapportNejNejJa
Pris for at komme i gangFra 0 kr.Fra 0 kr.Fra 670 kr. plus selskabskapital

Hvad koster det at oprette et ApS?

Det koster 670 kr. i gebyr til Erhvervsstyrelsen at registrere et anpartsselskab, og du skal kunne indskyde en selskabskapital på minimum 20.000 kr.

Selskabskapitalen er ikke en udgift på samme måde som gebyret. Pengene bliver stående i selskabet og er fortsat din formue, men de skal kunne dokumenteres, før Erhvervsstyrelsen godkender registreringen.

Kapitalen behøver ikke være kontanter. Du kan indskyde aktiver i stedet, et såkaldt apportindskud , men det kræver en vurderingsberetning fra en autoriseret revisor, og den koster ekstra.

Du skal desuden udarbejde stiftelsesdokument og vedtægter . Læs mere om, hvad et anpartsselskab (ApS) er, og hvornår det er det rigtige valg.

Hvad koster det at oprette en enkeltmandsvirksomhed?

Det er gratis at registrere en enkeltmandsvirksomhed. Der er intet gebyr til Erhvervsstyrelsen og intet krav om startkapital.

Til gengæld hæfter du personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld. Det er den reelle pris ved formen.

For en enkeltmandsvirksomhed gælder desuden:

  • Du må gerne have ansatte
  • Der er ingen grænse for din omsætning
  • Du skal momsregistreres, når omsætningen overstiger 50.000 kr. på 12 måneder
  • Dit CVR-nummer skal ikke fornys

Læs mere om enkeltmandsvirksomhed .

Hvad koster det at oprette en PMV?

En personligt ejet mindre virksomhed (PMV) er den mindste virksomhedsform i Danmark, og den er gratis at oprette. Der er hverken gebyr eller krav om startkapital.

En PMV skal ikke momsregistreres og skal hverken føre momsregnskab eller indberette moms. Til gengæld er formen begrænset:

  • Der må kun være én ejer
  • Du må ikke have ansatte
  • Du må ikke omsætte for over 50.000 kr. om året
  • Dit CVR-nummer skal fornys hvert 3. år

Læs mere om personligt ejet mindre virksomhed (PMV) .

Udgifter ved opstart af virksomhed

Ud over gebyr og kapital følger der en række andre udgifter med, når du starter. Beløbene herunder er vejledende markedspriser og kan variere en del efter branche og behov.

Hjælp til oprettelse

Vil du være sikker på, at registreringen bliver gjort rigtigt fra start, kan du få hjælp af en revisor eller advokat. Hjælp til en personligt ejet virksomhed koster typisk 500 til 1.000 kr. Hjælp til et selskab koster typisk 1.000 til 2.000 kr., fordi processen er mere kompleks.

Hos Lunar kan du få CVR-oprettelsen klaret gratis, når du ansøger om en erhvervskonto. Se hvordan .

Hjemmeside

Prisen afhænger af, hvad siden skal kunne. En simpel informationsside er billigere end en løsning med webshop. En ny hjemmeside koster typisk mellem 3.000 og 30.000 kr.

Erhvervskonto

Har du en personligt ejet virksomhed, er der intet lovkrav om en erhvervskonto, men mange banker kræver det alligevel, og adskillelsen af privat og forretning gør regnskabet langt nemmere. Stifter du et selskab, skal selskabet have sin egen erhvervskonto.

Priserne på markedet svinger. Se hvad en erhvervskonto til selvstændige koster hos Lunar.

Regnskabsprogram

Bogføringsloven kræver, at virksomheder bogfører digitalt, så du skal have et regnskabsprogram fra start. Programmer som Billy og Dinero ligger typisk omkring 200 kr. om måneden. Undersøg markedet, og find den løsning, der passer til dit behov.

Hjælp til bogføring

Mange selvstændige vælger at få hjælp til bogføringen for at spare tid og være sikre på, at reglerne bliver overholdt. Du kan hyre en bogholder, en revisor eller en digital bogholder. Prisen afhænger af antallet af bilag og regnskabets kompleksitet, men ligger typisk omkring 6.000 kr. om året.

Forsikringer

Hvilke forsikringer du skal have afhænger af branche og situation. Nogle er lovpligtige, hvis du har et selskab eller ansatte, for eksempel arbejdsskadeforsikring, der typisk koster omkring 1.800 kr. om året pr. medarbejder. Regn altid forsikringer med i budgettet.

Læs også, hvordan du lægger et budget for en virksomhed .

Klar til at komme i gang?

Uanset virksomhedsform skal du bruge et CVR-nummer.
Hos Lunar får du CVR-nummer og erhvervskonto i ét samlet flow, og vi betaler oprettelsen.

Ofte stillede spørgsmål om priser ved opstart

Går du med tanker om opstart, kan du også læse om fordele og ulemper ved at være selvstændig .

Priser er vejledende og kan variere. Vi har samlet generelle oplysninger, men der kan være særlige regler eller omstændigheder for dig og din virksomhed, som du bør være opmærksom på.