Krypto -

Top 5 bedste kryptovalutaer 2022

Vil du købe kryptovaluta? Så får du her tips til at finde dem, der er de bedste kryptovalutaer i 2022 set ud fra markedsværdi.

Vi har samlet en oversigt over de 5 bedste kryptovalutaer på markedet, som du kan få inspiration fra.

Vi rådgiver ikke

Vi rådgiver ikke om køb og salg. Vi kan give faktuel information om kursudviklingen på de forskellige valutaer, men tidligere kursudvikling er ikke en indikation på fremtidig udvikling.

Vi rådgiver ikke om køb af kryptovaluta og kommer ikke med anbefalinger til hverken køb eller salg. Ingen information fra Lunar Block skal derfor betragtes som anbefalinger, og alle beslutninger er alene op til dig.

Oversigt over top 5 bedste kryptovalutaer på markedet i 2022

1. Bitcoin (BTC)

Markedsværdi: 573 milliarder dollars

Markedsandel: 46,5 %

Bitcoin er den største kryptovaluta i verden, og det er derfor en af de bedste kryptovalutaer at holde øje med i 2022.

Kryptovalutaen blev udviklet i 2009 af den anonyme skikkelse Satoshi Nakamoto. Læs mere om bitcoins historie her .

Køb bitcoin

2. Ethereum (ETH)

Markedsværdi: 217 milliarder dollars

Markedsandel: 17,3 %

Ethereum er den næststørste kryptovaluta efter bitcoin, og det er derfor også en vigtig kryptovaluta at holde med i 2022.

Ethereum blev udtænkt i 2013, og gennem crowdfunding blev konceptet til virkelighed i 2015. Udover at være en kryptovaluta, der kan bruges som betalingsmiddel og til valutaspekulation, er ethereum kendetegnet ved at understøtte smart contracts, decentraliserede apps og NFT’er.

Læs mere om ethereums historie her.

Smart contracts: En smart contract er en digital kontrakt, der er knyttet til en blockchain. En smart contract kunne eksempelvis være en aftale mellem dig og Benjamin.

Aftalen lyder på, at du skal betale Benjamin 2 ethereum for et nyt TV.

Du sætter de 2 ethereum ind på en sikker konto, og Benjamin sender dig TV’et. Så snart du modtager TV’et og godkender modtagelsen, vil smart contracten automatisk frigive pengene på den sikre konto, og de 2 ethereum overføres automatisk til Benjamin. Hvis du ikke godkender modtagelsen, frigives pengene ikke, fordi kravene i smart contracten ikke er opfyldt.

Forestil dig så, at Benjamin i stedet forsøgte at sælge sit TV gennem en mellemmand - for eksempel Elgiganten.

Her ville Benjamin skulle betale for at få Elgiganten til at facilitere handlen. Elgiganten kunne også vælge at sætte prisen lidt højere, end hvad Benjamin beder om for dermed at tjene lidt ekstra igen.

At bruge et mellemled til transaktioner vil stort set altid betyde, at mellemleddet tager sig betaling for det. Hvorfor skulle de ellers gøre det?

Ved at bruge smart contracts kan man komme uden om det fordyrende mellemled.

Decentraliserede apps

Decentraliserede apps (også kendt som dApps) er som normale apps, men i stedet for at være tilknyttet én central computer, så er appen spredt ud over et helt netværk af computere via blockchainen.

Når du eksempelvis bruger din Twitter-app, er teknologien centralt opbevaret hos Twitter. Derfor har Twitter 100% bestemmelse over platformen, og hvis de vil bandlyse en person fra at bruge platformen, for eksempel som med Donald Trump, så kan de det.

Hvis Twitter var en decentraliseret app, ville det ikke være muligt at bandlyse Donald Trump fra platformen – medmindre størstedelen af blockchain-netværket blev enige om det. På den måde kan decentraliserede apps siges at være demokratiske, da det er netværket, som bestemmer over platformen.

NFT’er

NFT’er er “digitale stregkoder”, der sikrer ophavsretten for aktiver. Et aktiv kunne eksempelvis være et digitalt kunstværk fra samlingen Bored Ape Yacht Club .

Lad os sige, du ejer det billede. Hvordan skulle vi kunne stole på det?

Den digitale stregkode sikrer, at den billedfil, du har liggende på din computer, er den originale billedfil. Der er ingen tvivl, fordi stregkoden er indlejret i blockchainen, som er styret og verificeret af et stort netværk af deltagere.

Det er derfor ikke kun dig, der kan bevise ophavsretten. Det kan alle andre i netværket også.

Med almindelige kunstværker, for eksempel Mona Lisa, er det praktisk talt umuligt at bevise, at den version, de har stående på Louvre, faktisk er den ægte vare. Med en digital stregkode – eller NFT – vil det være nemt at bevise.

Køb ethereum

3. Cardano (ADA)

Markedsværdi: 20 milliarder dollars

Markedsandel: 1,7 %

Cardano er en af de første kryptovalutaer til at bruge proof-of-stake frem for proof-of-work, som bitcoin og ethereum blandt andet anvender.

Når nye transaktioner skal føjes til en blockchain, skal de valideres af blockchain-netværket først. Her er der forskellige måder at validere på, og proof-of-stake og proof-of-work er blandt de mest udbredte.

Med proof-of-work kan transaktioner på kryptovalutaers blockchain ende med at blive meget dyre, som det for eksempel er tilfældet med ethereum. Det skyldes, at proof-of-work er meget energikrævende.

En alternativ metode er proof-of-stake, som er langt mindre energikrævende. Det er den metode, som cardano bruger.

Læs mere om cardanos historie her.

Derfor er proof-of-stake mindre energikrævende end proof-of-work

Før transaktioner kan tilføjes en blockchain, skal de valideres med en hash-kode . Koden er ukendt, og den eneste måde at finde frem til den på, er ved at gætte sig frem.

Belønningen for at gætte rigtigt er udbetaling af blockchainens coin - for eksempel bitcoin. Og det er folk naturligvis meget interesserede i at blive belønnet med.

Kun én person kan gætte rigtigt og blive belønnet. Derfor er der også stor kamp om at komme først med det rigtige gæt.

Til gengæld betyder det, at op til flere supercomputere verden over kører i døgndrift for at knække den korrekte kode. Og det sluger meget energi.

I sidste ende vil kun én af de computere blive belønnet for at knække koden - selvom der måske har været tusindvis af computere, som også har brugt energi på jagten.

Det er sådan proof-of-work validering foregår.

Med proof-of-stake validering er det anderledes. Alle, der deltager i netværket, deltager samtidig i en lodtrækningskonkurrence om at være ansvarlig for at finde den næste kode.

På den måde vil der ikke være tusindvis af forskellige computere, der forsøger at knække den samme kode. Her er der kun én person/computer per blok, og derfor er proof-of-stake mindre energikrævende end proof-of-work.

Køb cardano

4. Solana (SOL)

Markedsværdi: 13 milliarder dollars

Markedsandel: 1,1 %

Solana bruger også en proof-of-stake-metode kombineret med proof-of-history. Hybrid-metoden muliggør hurtigere transaktioner: Cirka 50.000 transaktioner i sekundet.

Til sammenligning kan bitcoin gennemføre 7 transaktioner i sekundet og ethereum cirka 30 i sekundet.

Læs mere om solanas historie her.

Køb solana

5. Dogecoin (DOGE)

Markedsværdi: 20 milliarder dollars

Markedsandel: 1,7 %

Dogecoin startede egentlig som en “meme”-coin, men er siden blevet en populær kryptovaluta. Logoet for dogecoin er en Shiba Inu-avatar som en reference til det udbredte internetfænomen, “doge meme ”.

Det særlige ved dogecoin er også, at der ikke er noget maks loft for, hvor mange coins der kan være i omløb. Det er ellers tilfældet med mange af de andre store kryptovalutaer såsom bitcoin.

Selvom en coin som ethereum heller ikke har noget maks loft, har ethereum alligevel et loft for, hvor mange nye coins der kan udstedes årligt. Det loft har dogecoin heller ikke, og der udstedes 10.000 nye dogecoins i minuttet.

Til sammenligning bliver der udstedt 18 millioner ethereum coins årligt – og tallet for dogecoin er så cirka 5 milliarder baseret på den nuværende volumen på 10.000 coins i minuttet.

At “udstede” en coin betyder egentlig, at den bliver minet. Du kan læse mere om, hvad “mining” betyder i krypto-sammenhæng her .

Køb dogecoin

Køb de 5 bedste kryptovalutaer hos Lunar Block

Køb og salg af kryptovaluta kan føles usikkert – især når det foregår via udenlandske platforme med komplicerede funktioner og skjulte gebyrer.

Med Lunar Block kan du med ro i maven handle med kryptovaluta. Vi er en dansk platform, der altid fører én fast, lav handelspris: 2,5 % for køb og salg af krypto.

Sådan kommer du i gang

  • 1

    Hent Lunar gratis

    Hent Lunar i App Store eller Google Play. Husk at have dit billed-ID klar.

  • 2

    Opret dig i Lunar Block i appen

    Find Lunar Block under "Produkter", og opret dig. Du vil først blive bedt om at tage en test om krypto - blandt andet for at sikre, du er klar over risiciene. Risiciene kan du blive klogere på i appen, inden du tager testen.

  • 3

    Køb kryptovaluta med et swipe

    Når vi har godkendt dig, kan du købe krypto med det samme. Vælg din kryptovaluta i appen, og køb med et swipe.